0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Parasvømning: Ingen danske finalepladser på anden dagen i Rio

10-09-2016

Det blev ikke til finalepladser på anden dagen ved de Paralympiske lege i Rio.

Af: Christian Bundgaard

Tre danskere var i vandet fredag formiddag, men ingen formåede at kvalificere sig til en finale. Lørdag var en svømmefri dag for de danske svømmere.

 

Niels Korfitz Mortensen, AGF, var tættest på med en niendeplads i 100 m butterfly klasse S8 i tiden 1.05.99 - kun 0.05 sekunder fra en finaleplads.

- Det var super fedt at komme i gang. Jeg er lidt skuffet over resultatet, men jeg er kun lige begyndt, og jeg skal nok komme igen, sagde Niels Korfitz Mortensen.

 

Amalie Vinther,Thisted, blev nummer 11, også i 100 m butterfly, og det i en tid et godt stykke fra hendes personlige rekord. Amalie udtalte, at det ikke helt gik som planlagt, og at hun måske var lidt mærket efter 400 meter fri dagen før.

 

Lasse Winther Andersen, Holbæk, blev nummer 16 i 50 meter fri. Tiden 0.26.51 er nogle tiendedele fra hans personlige rekord, men Lasse virkede efterfølgende meget fortrøstningsfuld. 100 meter butterfly er det primære løb, hvilket han ser frem til.