0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Jeanette Ottesen videre til finalen i 100 m butterfly lørdag aften

07-08-2016

Med en samlet syvendeplads i semifinalerne har vi første danske svømmer klar til en finale ved OL16.

Af: Nora Thomsen

I tiden 57,47 sikrede Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC, sig en samlet syvendeplads i lørdagens semifinaler i 100 m butterfly. Dermed har vi første danske svømmer klar til finalerne ved OL i Rio.

Det blev dog ikke nogen helt nem vej til finalerne for den ellers rutinerede svømmer, som leverede en tid, der var 32/100 sekunder langsommere sammenlignet med indledende afsnit. Om dette udtaler Jeanette Ottesen:

- Mit løb var ikke rigtig godt. Jeg prøver at øge, men det er som om min krop ikke vil det samme som jeg gerne vil i dag.

Det ændrer heldigvis ikke ved, at vi nu kan glæde os til at følge Jeanette Ottesen i finalen søndag aften.
I samme semifinaler formåede svenske Sarah Sjøstrøm, som er verdensrekordindehaver på distancen, at sætte olympisk rekord i tiden 55,84.

Se alle resultater her: www.rio2016.com/en/swimming-schedule-and-results

Fakta om OL-svømmekonkurrencerne
Svømmekonkurrencerne forløber frem til og med lørdag den 13. august. Der svømmes hver dag indledende afsnit klokken 18.00 (dansk tid) og semifinaler/finaler klokken 03.00 (dansk tid).

Detaljeret program, hvor du også kan se, hvornår der er dansk deltagelse, fremgår her.

På FINAs hjemmeside finder du nemt alle informationer om svømmekonkurrencerne: http://fina.org/content/xxxi-olympic-games

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

Facebook:SvømmeSport www.facebook.com/svoem.dk/
Facebook: Danmark til OL www.facebook.com/danmarkol/?fref=ts
Twitter/svoemDK
 

Pressekontakt under OL

Pressekontakt under OL er Lars Green Bach på mobil: (0055) 21994781153.
Dansk Svømmeunion henstiller til, at kontakten til holdet går via sportschefen i stedet for direkte til svømmerne.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger