Vandpolo: DM-pokalen er efter nogle år i Slagelse tilbage i Odense.
Af: Jakob Schjødt / Christian Heyde-PetersenDanmarksmesterskabet er tilbage i Odense. Det blev afgjort over to finaler, som blev spillet i først Odense og sidst hos KVIK i Kastrup.
Finalerne blev tættte men der var aldrig tvivl om udfaldet. FREM fra Odense var det stærkeste hold og vandt begge finalekampe med 10-8 over Slagelse.
Det er FREMs 26. danske mesterskab, og det blev hentet hjem på holdånd, teknik og viljen til sejr.
Efterhånden som det stod klart at FREM kunne sætte tempo efter eget valg, kom mange af de unge i vandet, og også her trak FREM det længste strå.
Det er vores ungdomsledere og ungdomstrænernes store arbejde vi ser lykkes i dag, sagde FREMs pololeder Christian Heyde-Petersen.
Vi fandt frem til en strategi, som vi stadig justerer på og som vi arbejder med, men i dag er et tegn på, at vi gør noget rigtigt. Og vores seniortræner har skabt et miljø så spillere pendler for at træne med.
Men ingen tvivl om at SSK fra Slagelse er en absolut klasse-modstander med gode spillere.
KVIK/HSK fik bronze efter en 18-5 sejr over OSLF som jo så endte på en 4. plads og Tommerup Svømmeklub endte som nummer fem.
Billeder ser du her https://www.facebook.com/FREMWaterpolo/?ref=hl
Se resultater fra turneringen her: http://www.svoem.org/Discipliner/Vandpolo/Resultat-tabel/?id=48