Tommerup Svømmeklubs store ungdomsarbejde betaler sig og giver resultat i form af to pokalmesterskaber i U13 og U17 rækken i sdste weekend.
Af: Katrine CohenSidste weekend afholdt KVIK vandpolo et succesfyldt pokalmesterskab med 6 U13 hold fra Nykøbing Falster, Odense, Tommerup, Kastrup, Slagelse og Jyllinge/Slangerup. Oprindeligt var startfællesskabet Lystrup/Kolding også meldt til, men meldte fra i sidste øjeblik.
Turneringen var delt op i to puljer, hvor Tommerup Svømmeklub vandt den ene med ene sejre, og Slagelse den anden også ubesejret. De to hold spillede mod den anden puljes nummer to, så Slagelse spillede mod værtsklubben KVIK og Tommerup mod VNF fra Nykøbing, der for første gang stillede op uden startfællesskab. Det er et af mange gode tegn på at ungdomsvandpoloen i Østdanmark er i fremgang.
Både SSK og TSK vandt igen, og spillede dermed finale, der blev usigeligt tæt. Det var først i 4. periode, at TSK fik scoret det afgørende mål i kampen, der endte 5-4 til TSK, der dermed blev dansk pokalmester U13. Bronzekampen blev spillet mellem KVIK og VNF, og her måtte KVIK se sig slået af VNF, der tog deres første ungdomsmedaljer.
Odense blev nummer 5 og startfællesskabet Jyllinge/Slangerup måtte tage til takke med sidstepladsen.
Endnu et tegn på at ungdomsvandpolo er på fremmarch er det høje antal af deltagende klubber.
Samme weekend blev der spillet pokalmesterskabet U17, hvor der desværre kun var TSK og SSK tilmeldt. Men her blev det lige som så mange gange før en meget tæt og spændende kamp. Tommerup havde 2 gange i kampen et forspring på 2 mål, som Slagelse hentede, men ca. 1 minut før tid i fjerde periode scorede Ludvig Steffensen Tommerups afgørende mål, så Tommerup vandt pokalen over Slagelse med 8-7.