0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nyt sektionsmedlem til vandpolo valgt på områdemøde

25-05-2016

På årets områdemøde var der debat om vandpoloens fremtid, oplæg om bredde og elite og valg af nyt sektionsmedlem.

Af: Katrine Cohen

På årets områdemøde for vandpolo blev der først forelagt formandens beretning af Søren Elmstrøm, der kunne berette, at det på mange punkter går godt: Der er flere klubber, flere medlemmer, flere hænder til at bære og der var et lille overskud på økonomien. På minus siden kunne han fortælle, at vi har udfordringer i eliten både når det kommer til landshold og til 1. division herrer og damer, og at vi stadig har et meget lille budget at gøre godt med. Desuden er der en skæv balance mellem vandpolo i Øst- og i Vestdanmark med mest aktivitet i øst.

 

Hele beretningen kan læse her, og Elmstrøms powerpoint med medlemstal og økonomi findes her.

 

Under øvrige punkter redegjorde Katrine Cohen for nogle af de bredde-initiativer, sektionen har igangsat, og landstræner for senior herrer, Dines Bagenkop Nielsen fortalte om nogle af de udfordringer han ser for eliten i Danmark. Herunder for lidt fysisk træning og få tophold. Breddeoplægget kan du læse her.

 

Dernæst var der valg til sektionen, og Søren Elmstrøm blev genvalgt som formand, mens René Lorenz og Esben Sørensen også blev genvalgt. Britt Greve afgik og overlod pladsen til Maria E. Jensen.

 

 

Maria er 23 år og har igennem de sidste 10 år undervist i svømmeskolen samt i A6 konkurrenceafdeling, hvor hun selv var elitesvømmer til hun blev 17 år. Hun har selv spillet vandpolo i ca. 4 år i henholdsvis Jyllinge, USG og nu HSK. Hun har i 2 år undervist børn i vandpolo i Slangerup, Gladsaxe og HSK. I Gladsaxe står hun for den nystartede vandpoloafdeling. Maria studerer sprog økonomi og kultur på CBS, men starter forhåbentlig nyt sportsrelateret studie efter sommer.

 

 

Sektionen måtte så sige farvel til Britt Greve efter en mangeårig flot indsats for dansk vandpolo. Britt har været en af de bærende kræfter i lang tid, og har stået for både store internationale turneringer herhjemme, været med som holdleder i udlandet, skaffet penge til både elite og ungdom og i det hele taget lagt enorme mængder af kræfter i at give børn, unge og voksne enestående oplevelser med deres sport. Det er en stor kapacitet, sektionen nu kommer til at klare sig uden. Vi takker Britt af hele vores hjerte for hendes store arbejde og håber, at hun nu vil nyde lidt mere tid uden for svømmehallen. 

 

Den nye sektion har konstituerende møde d. 14/6

 

Referat fra mødet kommer snarest.


 






Cookieindstillinger