0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nykårede danske pokalmestre i U11 og U15 vandpolo

22-05-2016

Svømmehallen i Slagelse genlød af jubelskrig og ærgerlige udråb i løbet af wekenden, da U11 og U15 spillede om pokalmesterskaberne.

Af: Katrine Cohen

Weekenden har budt på masser af kampe i ungdomsrækkerne til pokalmesterskaberne for U15 og U11 i vandpolo. I år var der rekord mange tilmeldte hold, da turneringerne begyndte i Slagelse. Det blev til mange uhyre spændende kampe, og det er tydeligt at der er masser af talent i de danske klubber. 

 

 

I U11 rækken vandt Tommerup flot over de andre hold, og holdet var således ubesejret efter de fire indledende kampe, tre om lørdagen og en om søndagen inden finalen mod Slagelse, hvor de også vandt 10-9. Sølvet gik til Slagelse og bronzen gik til Frem. Det var dog virkeligt tætte kampe, der afgjorde hvor medaljerne endte.

 

I U15 rækken trak Slagelse pokalen i finalen mod FREM efter hårde kampe både lørdag og søndag. SSK vandt godt nok alle kampene, men den sidste gruppekamp mod Odense (OSLF/FREM) skulle der straffekast til. Det samme skete i den ene semifinalekamp mellem VNF/Jyllinge og Odense. Det er ikke sket i mange år, at der har været fire så lige og gode hold, og det tyder godt for fremtiden. FREM blev dermed sølvvindere og det velfungerende samarbejde mellem VNF på Falster og Jyllinge gav pote i form af en bronzemedalje.

 

 

 

Den nykårede franske mester Emma Morgen Hansen delte medaljer ud til de trætte, men glade hold.

 

De deltagende klubber var:

U11: Tommerup, Slagelse, FREM, Lystrup, VNF/Jyllinge

U15: Slagelse, VNF/Jyllinge, Tommerup, KVIK, Lystrup og OSLF/FREM

 

Tak til Slagelses Margit Jensen og Ole Løgsted for at skabe et meget vellykket arrangement. Og tak til alle holdlederne, trænerne og spillerne.

 

Et stort tillykke til alle de nye pokalmestre!

 

 

U11 pokalmestrene fra Tommerup

 

U15 pokalmestrene fra SSK

 

 


 






Cookieindstillinger