0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM bronze til Jeanette Ottesen fuldender godt dansk EM på langbane

22-05-2016

Et flot punktum for de danske præstationer ved Europamesterskaberne 2016 i London.

Af: Nora Thomsen

Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub Triton/NTC) var i dag eneste dansker i aktion i det olympiske bassin i London. Med tiden 0.24,61 i 50 m fri finalen, der er Jeanettes hurtigste tid i disciplinen i år, bliver hun nummer tre og kan dermed lægge en bronzemedalje oveni hendes to sølvmedaljer opnået tidligere på ugen. Vinder af disciplinen blev som ventet hollandske Ranomi Kromowidjojo i tiden 24.07, mens Storbritanniens kvindelige sprint-specialist, Francesca Halsall,vinder sølv i tiden 0.24,44.

Med Jeanette Ottesens sidste løb kan vi nu se tilbage på et veloverstået dansk EM på langbane.

- Jeg vurderer overordnet set den danske præstation ved EM i London som værende meget tilfredsstillende. Især hæfter jeg mig ved, at det hele vejen rundt er lykkedes med nogle gode og solide præstationer fra såvel de rutinerede som de mindre rutinerede svømmere. Herunder er det også blevet til en holdkap-præstation, der så godt som sikkert ligner en OL-kvalifikation, udtaler Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion, og fortsætter:

- Svømmerne har, for langt hovedpartens vedkommende, flyttet deres sportslige niveau – enten med nye personlige bedste tider eller deres bedste i sæsonen indtil nu. Det synes jeg er meget positivt, når vi tager i betragtning, at mesterskabet ikke er sæsonens hovedmål, men alene udgør et skridt på vejen frem mod sommerens Olympiske Lege i Rio.

- Vi har set hvad der lykkes godt og hvad der skal arbejdes mere med. EM giver os dermed et rigtigt godt afsæt for det videre intense arbejde de sidste par måneder frem mod OL. Vi ved, at tingene nu begynder at spidse yderligere til. Både i og uden for bassinet. I den situation kan vi drage fordel af, at vi er kommet godt igennem EM og bruge det som en styrke i den fase, vi nu bevæger os ind i, fortæller Lars Green Bach afslutningsvis.

I alt resulterede Europamesterskaberne i syv danske medaljer – to guld, fire sølv og en enkelt bronzemedalje. 

For yderligere information kan sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

Dansk Svømmeunion arrangerer ikke nogen officiel modtagelse af svømmerne i lufthavnen denne gang, idet holdet ankommer på flere forskellige tidspunkter. 
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger