0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Aalborg-svømmerne Mie Ø. Nielsen og Viktor Bromer sikkert videre til finaler onsdag aften

18-05-2016

Mie Ø. Nielsen sætter ydermere mesterskabsrekord to gange onsdag. 

Af: Nora Thomsen

I onsdagens konkurrencer ved Europamesterskaberne i svømning i London var Danmark repræsenteret i to løb.

Mie Ø. Nielsen, Aalborg, skulle stå distancen i favoritdisciplinen 100 m rygsvømning – en disciplin, hvor danskeren er forsvarende Europamester og Viktor Bromer skulle ligeledes stå ansigt til ansigt med sin favoritdisciplin, 200 m butterfly, hvor Aalborg-svømmeren ligeledes er forsvarende Europamester.

Første svømmer i vandet onsdag var 23-årige Viktor Bromer, som i indledende afsnit blev noteret for tiden 1.56,67. En tid, som resulterede i en samlet placering som nummer tre og dermed en sikker semifinaleplads.

Lidt senere onsdag formiddag var det så den nordjyske klubkammerat, Mie Ø. Nielsen, der skulle kæmpe med om en plads i aftenens semifinaler i damernes 100 m rygsvømning. Og det faldt ikke den 19-årige svømmer spor svært. Ikke nok med at hun bliver den samlet  hurtigste svømmer i tiden 59,26, samtidig formår hun også at sætte mesterskabsrekord med den flotte tid.

I semifinalerne senere onsdag fandt Mie yderligere kræfter frem og formåede at forbedre morgenens flotte mesterskabsrekord med yderligere 1/10 sekunder i tiden 59,16. En flot præstation af 19-årige Mie Ø. Nielsen, som går videre til morgendagens finale på distancen som hurtigste svømmer.


Mie Ø. Nielsen på vej mod en finaleplads og endnu en mesterskabsrekord onsdag aften i 100 m rygsvømning.
Foto: Patrick Kraemer.

For Viktor Bromer bliver det i semifinalerne i 200 m butterfly til et rigtig flot løb i tiden 1.55,28, som resulterer i en samlet andenplads og dermed sikker finaleplads også til ham. Hurtigste svømmer i semifinalerne var Laszlo Cseh, Ungarn, der sætter mesterskabsrekord i tiden 1.54,29.

Dermed er der lagt op til to særdeles spændende finaler med dansk deltagelse torsdag i London Aquatics Centre.

Inden da skal vi i torsdagens indledende afsnit følge blandt andet Rikke Møller Pedersen, Holbæk Svømmeklub/NTC, når hun stiller op i sin favoritdisciplin 200 m brystsvømning. En disciplin, hvor den 27-årige dansker er forsvarende Europamester og indehaver af verdensrekorden i tiden 2.19,11.  
200 m brystsvømning er det eneste løb som Rikke Møller Pedersen har valgt at stille op i ved disse Europamesterskaber.

For yderligere information kan sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at pressen kontakter Lars Green Bach for interviews med svømmerne og således undlader at kontakte svømmerne direkte. 

Fakta om EM
Hver dag svømmes der indledende afsnit klokken 11.00 (dansk tid) – dog klokken 10.00 lørdag og søndag (dansk tid). Finaleafsnittene begynder hver dag klokken 19.00 (dansk tid) – dog klokken 17.00 lørdag og søndag (dansk tid).

Detaljeret program for de danske svømmere fremgår her
Officiel eventside: http://euroaquatics2016.london/
Resultater vil fremgå her.
Livestreaming på den officielle eventside kan følges her.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger