I tiden 15.04,13 var OL-kravet hjemme for den 25-årige svømmer fra Aalborg Svømmeklub/NTC.
Af: Nora Thomsen
OL-kravet på maratondistancen 1500 fri lyder på 15.07,53 – således er Pál Joensen præcis 3,40 sekunder under den forjættede kravtid. Et flot resultat af svømmeren fra Færøerne, som ved OL repræsenterer Danmark og dermed bringer det samlede antal svømmere, som har klaret OL-kravtider op på i alt ni.
I samme løb var Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød/USA, der onsdag aften klarede OL-kravet i 400 m fri, sølle 17/100 sekunder fra at følge Pál under kravtiden. Med tiden får Anton dog en ny mulighed for at svømme under kravtiden ved EM i London i maj måned. EM-kravtiden i 1500 m fri lyder på: 15.21,14 og Antons tid blev 15.07,70.
En anden svømmer der i aftenens finaleafsnit kvalificerede sig til den internationale scene, er Emilie Beckmann fra Tune IF/GTI/NTC. Emilie svømmede lørdag aften under EM-kravet på 100 m butterfly i tiden 0.59,13. EM-kravtiden lyder her på: 59,53.
Antallet af svømmere, som under Danish Open har klaret kravtider til EM Junior, er efter lørdagens konkurrencer, hvor yderligere fire svømmere har opnået en plads på listen, nu oppe på i alt 22.
De fire svømmere er:
Freja Gram, Gladsaxe Swim/GSC
Josephine Holm, Svømmeklubben KVIK Kastrup
Philip Greve, Farum Svømmeklub
Simon Vingolf Larsen, Esbjerg Svømmeklub
Kravtider, livetiming, livestreaming samt daglige opdateringer
Kravtiderne til såvel OL, EM og EM junior kan ses via følgende
link:http://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Mesterskaber/Internationale-kravtider/
DR livestreamer alle finaleafsnit. Streamingen bliver vist på: http://www.dr.dk/sporten/live/live-ol-medaljer-paa-spil-til-danish-open-i-svoemning
Livetiming kan følges via linket: http://livetiming.dk/?cid=2715?&lang=3
Dansk Svømmeunions nyhedssite på www.svoem.dk bliver løbende opdateret med nyheder og interviews – både i form af tekster og video. Hold således også øje med denne hjemmeside.
Generelt om Danish Open
Danish Open afholdes i Bellahøj Svømmestadion, Bellahøjvej 1 – 3, 2700 Brønshøj, frem til og med i morgen, søndag. Indledende afsnit svømmes søndag klokken 10.00. Finaleafsnittet begynder klokken 17.00.
Program for Danish Open 2016
Nye tiltag ved Danish Open: Billetsalg og DJ-underholdning ved finaleafsnittene
For første gang ved et Danish Open vil publikum opleve billetsalg i forbindelse med finaleafsnittene.
Priserne er som følger: for voksne, 50 kroner (over 14 år) og for børn (3 – 14 år), 25 kroner.
Billetter til finalerne kan købes på billetto.dk eller ved indgangen (kontant eller MobilPay).
Vær’ opmærksom på, at selvom der måske er udsolgt på billetto.dk er det altid muligt at købe billet i indgangen. Alle kan således komme ind og følge finaleafsnittene.
Registrering af alt presse under stævnet påkrævet
Pressen har adgang til Danish Open mod fremvisning af pressekort. Alt presse skal lade sig registrere ved fremmøde til Danish Open hos Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig, Nora Thomsen, eller sportschef, Lars Green Bach. Herefter får pressen adgang til stævnet.
Spørgsmål vedrørende OL og EM kan rettes til sportschef Lars Green Bach på mobil: 29 20 61 60. Tilsvarende spørgsmål vedrørende EJM kan rettes til talentansvarlig Thomas Stub på mobil: 20 62 13 50.
Arrangører af Danish Open er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub.
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937