0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

TrygFonden Christiansborg Rundt på frimærke

30-03-2016

Post Danmark udgiver 31. marts et frimærke med Danmarks største åbent vand-event – TrygFonden Christiansborg Rundt.

Af: Nora Thomsen

Det nye frimærke viser en deltager i svømmetøj på vej rundt i de københavnske kanaler.


Fra 31. marts er TrygFonden Christiansborg Rundt også at finde på danske frimærker.

- Frimærket er en del af vores nye serie med de fire folkelige sportsgrene landevejscykling, halvmarathon, mountainbike og svømning. Det er sportsgrene, der kan dyrkes på alle niveauer, i klub, alene eller med venner, og som har bred, folkelig opbakning i Danmark, siger Martin Pingel, designchef i Post Danmark Frimærker.

Trygfonden Christiansborg Rundt, som er et årligt tilbagevendende arrangement, finder sted næste gang 27. august 2016. Her skal deltagerne svømme en strækning på 2.000 meter i Københavns kanaler. 

- Siden premieren i 2006 er sportsbegivenheden vokset markant i deltagerantal og tiltrækker i dag flere end 3.000 svømmere, siger udviklingschef Morten Hinnerup i Dansk Svømmeunion.

Frimærket udkommer i værdien 8,00 kroner. Det kan købes på landets posthuse, i Post Danmarks netbutik samt i Mobilshoppen via Post Danmarks app fra 31. marts.


 






Cookieindstillinger