I dagene 1.-3. april afholder Dansk Svømmeunion den spændende Learn to Swim Conference 2016.
Af: Anna JørgensenLearn to Swim konferencen afholdes på skift af de nordiske landes svømmeforbund og i år er turen kommet til Danmark og dermed Dansk Svømmeunion - i samarbejde med Det Nordiske Svømmeforbund. Konferencen afholdes på Hotel Legoland og Konferencecenter i Billund, hvilket også gør det muligt for deltagerne at få oplevelsen af Legoland med hjem.
I skrivende stund er der 150 deltagere på konferencen, og Dansk Svømmeunion er rigtig glade for den interesse, der har været for konferencen.
De tre dages konference er inddelt med en ny overskrift hver dag. Fredag vil temaet ”Børn, leg og læring” præge dagen, mens ”Learn to Swim” vil være lørdagens tema. Søndag vil det være ”specialisering”, der danner rammen for dagen. Lørdag og søndag er dagene desuden inddelt i flere spor, der gør det muligt for deltagerne at vælge flere oplæg i løbet af konferencen.
Mange spændende oplægsholdere
18 engagerede oplægsholdere vil føre deltagerne igennem mange spændende oplæg i løbet af de tre dage. Deltagerne vil blive klogere på emner som: undervisning af voksne, undervisning af børn med særlige behov, synlig læring, optimisme, ”learn to swim” programmer, livredning og børn, leg og læring i et motorisk og fysiologisk perspektiv.
For at nævne nogle få oplægsholdere...
Rasmus Ladefoged, DR Ramasjang og DR Ultra
Rasmus Ladefoged er programchef hos DR, hvor han gennem de seneste 12 år har arbejdet med komedie, underholdning og indhold i TV til børn på tværs af forskellige platforme. I hans oplæg vil han rette fokus på børn som verdens mest vigtige målgruppe, og på hvordan man kan arbejde kreativt og strukturelt med at udvikle ideer, som sikrer at både brugere og beslutningstagere vil føle sig forpligtet til at være en del af dit projekt.
Bodil Borg Høj, VIA UC Århus
Mød op med et ønske om at kvalificere din træning eller uddannelse af trænere.
Ud fra tænkningen om synlig læring, vil jeg komme med eksempler på strukturskabeloner, målsætnings taksonomier, evaluering og feedback der tilsammen skal sætte fokus på hvad deltagerne i din træning/uddannelse skal lære. Hvordan kan målsætninger hjælpe til synlig læring hos deltagerne?
Workshoppen vil være en blanding af oplæg, dialog og anvendelse af modeller på deltagernes egen case.
Ulrika Faerch
Ulrika har en baggrund inden for elitesvømning og er grundlægger og ejer af Swimmix, som er en succesfuld svømmeskole I Farum. Swimmix har 25 dedikerede undervisere, som underviser 3400 medlemmer ugentligt i skræddersyede omgivelser I Farum Svømmehal.
Ulrika er også familie coach, forfatter, foredragsholder og ekspert I babysvømning. Hun har for nyligt udgivet hendes nye bog ”is also a family coach, author, lecturer and expert in baby swimming.
Henrik Mathiasen
Henrik Mathiasen præsenterer sig selv som ”erklæret optimist” og har gennem årene inspireret en perlerække af danske og udenlandske virksomheder i optimismens mentale værktøjer. Under sine foredrag og gennem sine bøger dokumenterer han, hvordan personer opnår mere succes både personligt og professionelt gennem et bevidst valg om en optimistisk tilgang.
Nicolai Baastrup Nordsborg
Nikolai Baastrup Nordsborg arbejder som lektor I integreret fysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Nikolai har i mere end 20 år undervist i svømning på flere niveauer og er ansvarlig for uddannelse af 120 idrætsstuderende årligt i faget svømning. Derudover står han bag flere videnskabelig artikler om svømnings fysiologiske effekt og så er han forfatter bag DVD’en ”Når børn lærer at svømme” i samarbejde med Dansk Svømmeunion og TrygFonden.
Stephan Junggren
Stephan Junggren er Videnskabelig assistent og projektleder, FIIBL, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Stephan arbejder med forskningsprojektet ”Alle skal lære at svømme”, som har til formål at:
1. Øge andelen af børn, der evner at leve op til den Nordiske svømmeduelighedsdefinition om at kunne svømme 200 meter (heraf 50 meter på ryggen)
2. Understøtte de danske kommuner, inklusiv folkeskolerne, i forhold til at lancere evidensbaserede initiativer i relation til skolesvømningsundervisning.
Derudover ejer Stephan sin egen virksomhed, som arbejder med idrætspsykologi, kulturel lederskab og talentudvikling.
Oplægsholdere fra udlandet
Vi har desuden inviteret konsulenter fra både det hollandske og engelske svømmeforbund for at fortælle om, hvordan de arbejder med at "alle skal lære at svømme", konkretiseret med learn to swim programmer fra hver deres land. Derudover er Mats Melbye fra det Norske Livredningsforbund inviteret til at fortælle, hvordan de i Norge arbejder med svømning i åbent vand med henblik på at øge børns tryghed i vand.
Se meget mere om programmet og oplægsholderne på: www.svoem.org/Learn-to-Swim-2016
Er du ikke tilmeldt denne konference, men vil gerne nå at komme med eller blot har spørgsmål, så kontakt da udviklingskonsulent Anna Jørgensen på aj@svoem.dk.