Så er det nu, din klub kan være vært ved et børne- eller ungdomsmesterskab eller selv blive danmarksmester!
Af: Katrine CohenSå er 2016 kommet godt i gang, og det er blevet tid til at tænke frem mod årets pokalmesterskaber og danske mesterskaber.
Pokalmesterskaberne ligger i år som følger:
U11 og 15 mix: 21.-22. maj
U13 og U17 mix: 28.-29. maj
U19 placeres inden udgangen af juni. Det tilstræbes, at der spilles på dybt vand
Der er åbent for tilmelding for pigehold i U13, U15 og U17. Spilledatoer placeres, når tilmeldinger er kendt, men kan eventuelt afvikles i forbindelse med Harboe Waterpolo Cup i slutningen af juni i Slagelse.
Der er tilmelding til pokalmesterskaberne den 1. marts 2016 på mmjensen@stofanet.dk.
De danske mesterskaber ligger i år som følger:
U11 og U15 mix: 5.-6. november
U13 og U17 mix: 12.-13. november
Det gælder ligeledes her for U19 og pige-DM, at disse placeres, når antal hold er kendt.
I år er der følgende tilsagn om afholdelse af mesterskaberne:
Pokal U13-U17 - den 28.-29. maj har Kvik budt ind på
DM U11-U15 - har Jyllinge budt ind på først. Tommerup har ligeledes budt ind på denne. Hvis det bliver nødvendigt at dele dette mesterskab på grund af antal tilmeldte hold, afholdes U15 i Jyllinge og U11 i Tommerup.
Der mangler således arrangør til henholdsvis U11-U15 pokalmesterskaber den 21.-22. maj og U13-U17 DM den 12.-13. november. Meld gerne tilbage så hurtigt som muligt, hvis I har mulighed for at afholde et mesterskab på mmjensen@stofanet.dk.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, hører vi dem selvfølgelig meget gerne.
Hilsen
Ole Løgsted og Margit Jensen