0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Learn to Swim Conference 2016

29-02-2016

Sidste chance - tilmeldingsfrist den 1. marts!

Af: Caroline Kleemann

Learn to Swim Conference 1.-3. April 2016

 

Sidste tilmeldingsfrist er den 1. marts!

 

Vil du inspireres til at udvikle din undervisning og dig selv som underviser?

Vil du vide hvordan man lærer børn at svømme i Danmark, Norge, Holland og England?

Vil du være klogere på, hvornår og hvordan du underviser I brystsvømning?

Vil du høre inspirerende oplægsholdere og møde eksperter inden for hver deres arbejdsområde?

 

Hvis svaret er JA, er Learn to Swim Conference 1.-3. April 2016 helt sikkert noget for dig!
Konferencen afholdes hvert andet år i samarbejde med Nordic Swimming Federation på skift mellem de nordiske lande, og i år er turen kommet til Danmark!

Gå ikke glip af muligheden for at komme på en inspirerende og spændende konference med mulighed for netværk og sparring med svømmefolk fra hele Europa.

På konferencen vil der være en blanding af fælles oplæg med hovedtalere, som blandt andet superhuman Stig Åvall Severinsen og lørdag og søndag er der mulighed for at vælge sig ind på forskellige workshops med i alt 15 forskellige oplæg, som både er teoretiske og praktiske. 

 

Mange spændende oplægsholdere
Der er efterhånden indgået aftaler med samtlige oplægsholdere, og nedenfor kan du se hvilke oplægsholdere, du blandt andet har mulighed for at møde på konferencen.

 

Rasmus Ladefoged, DR Ramasjang og DR Ultra

Rasmus Ladefoged er programchef hos DR, hvor han gennem de seneste 12 år har arbejdet med komedie, underholdning og indhold i TV til børn på tværs af forskellige platforme. I hans oplæg vil han rette fokus på børn som verdens mest vigtige målgruppe, og på hvordan man kan arbejde kreativt og strukturelt med at udvikle ideer, som sikrer at både brugere og beslutningstagere vil føle sig forpligtet til at være en del af dit projekt.

 

Bodil Borg Høj, VIA UC Århus

Mød op med et ønske om at kvalificere din træning eller uddannelse af trænere.

Ud fra tænkningen om synlig læring, vil jeg komme med eksempler på strukturskabeloner, målsætnings taksonomier, evaluering og feedback der tilsammen skal sætte fokus på hvad deltagerne i din træning/uddannelse skal lære. Hvordan kan målsætninger hjælpe til synlig læring hos deltagerne?

 

Workshoppen vil være en blanding af oplæg, dialog og anvendelse af modeller på deltagernes egen case.

 

Oplægsholdere fra udlandet

Vi har desuden inviteret konsulenter fra både det hollandske og engelske svømmeforbund for at fortælle om, hvordan de arbejder med at "alle skal lære at svømme", konkretiseret med learn to swim programmer fra hver deres land. Derudover er Mats Melbye fra det Norske Livredningsforbund inviteret til at fortælle, hvordan de i Norge arbejder med svømning i åbent vand med henblik på at øge børns tryghed i vand.

 

Ulrika Faerch
Ulrika har en baggrund inden for elitesvømning og er grundlægger og ejer af Swimmix, som er en succesfuld svømmeskole I Farum. Swimmix har 25 dedikerede undervisere, som underviser 3400 medlemmer ugentligt i skræddersyede omgivelser I Farum Svømmehal.

Ulrika er også familie coach, forfatter, foredragsholder og ekspert I babysvømning. Hun har for nyligt udgivet hendes nye bog ”is also a family coach, author, lecturer and expert in baby swimming.

 

Henrik Mathiasen

Henrik Mathiasen præsenterer sig selv som ”erklæret optimist” og har gennem årene inspireret en perlerække af danske og udenlandske virksomheder i optimismens mentale værktøjer. Under sine foredrag og gennem sine bøger dokumenterer han, hvordan personer opnår mere succes både personligt og professionelt gennem et bevidst valg om en optimistisk tilgang.

 

Nicolai Baastrup Nordsborg
Nikolai Baastrup Nordsborg arbejder som lektor I integreret fysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Nikolai har i mere end 20 år undervist i svømning på flere niveauer og er ansvarlig for uddannelse af 120 idrætsstuderende årligt i faget svømning. Derudover står han bag flere videnskabelig artikler om svømnings fysiologiske effekt og så er han forfatter bag DVD’en ”Når børn lærer at svømme” i samarbejde med Dansk Svømmeunion og TrygFonden.

 

Stephan Junggren
Stephan Junggren er Videnskabelig assistent og projektleder, FIIBL, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Stephan arbejder med forskningsprojektet ”Alle skal lære at svømme”, som har til formål at:

1.    Øge andelen af børn, der evner at leve op til den Nordiske svømmeduelighedsdefinition om at kunne svømme 200 meter (heraf 50 meter på ryggen)

2.    Understøtte de danske kommuner, inklusiv folkeskolerne, i forhold til at lancere evidensbaserede initiativer i relation til skolesvømningsundervisning.

Derudover ejer Stephan sin egen virksomhed, som arbejder med idrætspsykologi, kulturel lederskab og talentudvikling.

 

Tilmelding:

Gå ind på http://www.svoem.org/Kurser/Konferencer/Learn-to-Swim-2016/for at læse mere og for at tilmelde dig!

Sidste frist for tilmelding er den 1. marts.

NB: På grund af Learn to Swim konferencen vil Dansk Svømmeunion ikke afholde Aqua Konference i 2016.

 

For yderligere information
Kontakt Lene Madegaard, Udviklingskonsulent i Dansk Svømmeunion på mail: lm@svoem.dkeller telefon: 2920 6150


 






Cookieindstillinger