Vandpolosektionen kan her præsentere to nye landstrænere for ungdomsholdene
Af: Britt Kejser GrevePå vandpolo sektionens vegne er jeg utrolig glad for at kunne præsentere fuld trænerstab fra 2016.
Vi er igen i år stolte af at kunne fortælle hvem der er vores landstrænere for næste sæson, men først vil jeg gerne sige tak til den der stopper.
Vi har været utrolig glade for at have Carsten Bach med som assisterende landstræner. Carsten har været med på U 13, U 15 og på vores U17 landshold.
Carsten har valgt at stoppe af arbejdsmæssige hensyn og vi håber du vil vende tilbage en anden gang. Tusind tak for dit arrangement og store arbejde i alle de år.
Så vil vi gerne sige velkommen til to nye og spændende trænere i vores gode trænerstab – Nicolaj Villadsen fra Odense og Alexander K. Greve fra Tommerup.
Nicolaj er ude og rejse i januar og februar og vil tiltræde fra marts måned. Han har igennem nogle år været professionel vandpolospiller i Serbien, men er nu vendt hjem for at studere.
Landstræner staben for 2016 består af følgende:
U13 – Magnus Malmberg og Viggo Rasmussen
U15 – Florin Lordache og Nicolaj Villadsen med Anders Murmann som holdleder
U17 – Karl-Emil Greve og Alexander K. Greve
U19 og Senior - Dines Bagenkop Nielsen
U17 piger og Senior Damer - Søren Elmstrøm
Fællestræning
Fællestræningen starter lørdag d. 9. januar kl. 12:00-18.00 – mødetidspunkt kl. 11:30 – HUSK det er i Vollsmose denne gang.
Kl. 12.00-13.30 U 13 og piger/damer
Kl. 13.30-15.00 U 15 og U 17
Kl. 15.00-16.30 U 13 og Piger/Damer
Kl. 16.30-18.00 U 15 og U 17
Husk at holde dig opdateret på hvornår der er fællestræninger på vores hjemmeside svoem.org
Sponsorer søges
Endnu engang vil jeg opfordre jer spillere og forældre til hjælpe med at finde sponsorer til vores landshold.
Vi vil rigtig gerne mere ud at rejse med vores landshold og det er her I kan hjælpe. Det kunne også være dejligt hvis vores spillere kunne have ens badetøj på.
Har I nogle emner må I meget gerne kontakte mig – gerne på mail britt@grevens.eu
Rigtig godt nytår og tak for det gamle.
Med venlig hilsen
Britt Kejser Greve
Vandpolo Sektionen