0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Aalborg Svømmeklub vinder DM for Hold 2015

20-12-2015

To spændende konkurrencedage sluttede søndag aften med Aalborg Svømmeklub øverst på podiet.  

Af: Nora Thomsen

De forsvarende mestre fra Aalborg Svømmeklub kunne søndag aften hædres for andet år i træk med guldmedaljer og titlen som danske holdmestre. Det kunne de oven på to spændende konkurrencedage i Svømmeligaen i Kastrup Svømmehal.
Undervejs lå de øverst placerede klubber meget tæt og efter lørdagens to afsnit, var det Sigma Swim (Birkerød og Allerød), som lå forrest dog kun med en meget lille margin ned til KVIK Kastrup på andenpladsen og Aalborg på tredjepladsen. Men i søndagens to afsnit formåede svømmerne fra Nordjylland at svømme flere afgørende point hjem end konkurrenterne og på den måde endte de to nervepirrende stævnedage med i alt 52.471 point til Aalborg og dermed guld og mesterskabstitel for andet år i træk.

Tættest på de nykårede holdmestre blev svømmerne fra Sigma Swim (Birkerød og Allerød) med i alt 51.971 point. Tredjepladsen og dermed bronzemedaljer gik til KVIK Kastrup med i alt 51.896 opnåede point.

Pointfordelingen for Svømmeligaen 2015:
Aalborg: 52.471
Sigma Swim (Birkerød og Allerød): 51.971
KVIK Kastrup: 51.896
Lyngby: 48.985
VAT CPH: 48.322
Esbjerg: 47.012
Gladsaxe: 46.566
Triton Ballerup: 46.528

Oven på weekendens konkurrencer må Gladsaxe og Triton Ballerup se sig nedrykket til 1. division i den kommende sæson.

Også i 1. division blev der konkurreret i weekenden. I Farum Svømmehal kæmpede således ligeledes otte hold om henholdsvis op- og nedrykninger.
Her blev det Hovedstadens Svømmeklub, der opnåede flest point med 46.927.

Med resultaterne i hus i 1. division bliver det Hovedstadens Svømmeklub, AGF og Farum Svømmeklub, der rykker op i Svømmeligaen mens Holstebro rykker ned i 2. division.

Dansk seniorrekord og to danske juniorrekorder af AGF-svømmer søndag
I Farum blev der søndag sat flotte rekorder af AGF-svømmeren Tobias B. Bjerg.
I 50 m brystsvømning forbedrede Tobias sin egen senior- og juniorrekord i tiden: 27,09 – en forbedring af den tidligere rekord med 15/100 sekunder. Men her stoppede AGF-svømmeren ikke. For i søndagens fjerde og dermed sidste afsnit, blev det også til en dansk juniorrekord til Tobias i 100 m brystsvømning i tiden 59,23. AGF-svømmeren forbedrer her sin egen danske juniorrekord med 6/100 sekunder.
To flotte præstationer af Tobias B. Bjerg søndag i Farum.  

Se den endelige pointstilling i samtlige divisioner her

Tillykke til Aalborg Svømmeklub med DMH titlen 2015.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger