0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Jeanette Ottesen sikkert videre som hurtigste svømmer i 50 fly torsdag morgen ved EMK

03-12-2015

Tre semifinalepladser for danske svømmere i indledende afsnit. 

Af: Nora Thomsen

I indledende 50 m butterfly for damer formåede Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC, at svømme sig ind i den samlet hurtigste tid i 25,23. Et fint morgenløb af den 27-årige svømmer i et tæt løb, hvor der bliver hård kamp om placeringerne senere på dagen, når først semifinalerne afvikles og, som afsnittets næstsidste løb, finalen venter.

Med i samme indledende løb var også Emilie Beckmann, der præsterer en flot tid i 26,13 og derved ligeledes kæmper sig ind på en semifinaleplads som samlet nummer 10. Et meget glædeligt resultat af den 18-årige svømmer fra Tune IF/GTI/NTC.
Hvis Emilie skal gøre sig forhåbninger om at svømme sig videre i eftermiddagens semifinaler til en finaleplads vil det uden tvivl kræve en personlig rekordtid af danskeren. Spændende bliver det at følge, når det går løs klokken 16.30.   

For 21-årige Magnus Jakupsson stod den på indledende 100 m rygsvømning torsdag morgen. Her blev det til et rigtig godt løb af Farum-svømmeren i tiden 51,80, hvilket resulterede i en samlet 14. plads og dermed semifinaleplads, som vi kan glæde os til at følge i torsdagens finaleafsnit. Magnus rykker her fem pladser op rangeringsmæssigt fra en 19. plads på startlisten til nu, en fin 14. plads. Hvis Magnus skal gøre sig forhåbninger om at kæmpe sig videre til en finaleplads i eftermiddag, vil det kræve særdeles god svømning af Magnus, som glæder sig til eftermiddagens semifinaler, hvor han vil forsøge at ændre i enkelte tekniske detaljer sammenlignet med indledende afsnit.

Danmarks blot 15-årige svømmer, Julie Kepp Jensen, svømmede indledende 100 m fri torsdag morgen og præsterer her at sætte en personlig rekordtid i 54,34. Et virkelig flot resultat af svømmeren fra JGI/A6, der allerede her viser, at hun har hentet god erfaring i gårsdagens løb og fået rystet de værste konkurrencenerver af sig. Julie slutter på en samlet 20. plads og bliver samtidig 2. reserve til eftermiddagens semifinaler. Hun rykker fra en 28. plads på startlisten til en flot 20. plads her.

Se alle dagens resultater her.

Finaleafsnittet begynder klokken 16.30 (dansk tid). Her kan vi opsamlende se frem til følgende løb med dansk deltagelse:

50 m butterfly, damer, semifinaler: Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann. Finalen på denne distance afvikles senere i samme finaleafsnit.
100 m rygsvømning, herrer, semifinaler: Magnus Jakupsson.

Finaleafsnittet begynder klokken 16.30 dansk tid.

For kontakt til holdet kan sportschef Lars Green Bach kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Lars er med holdet i Israel.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EMK ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via sportschef Lars Green Bach.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger