0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vigtige personer søges!

29-10-2015

Uden dommere, ingen kampe. Derfor afholder vandpolosektionen Dommerkursus 2.

Af: Katrine Cohen

Jobbet som vandpolodommer er svært og uhyggeligt vigtigt, og ikke noget enhver bare lige kan gøre rigtigt. En dygtig dommer formår at kontrollere en kamp uden at gøre opmærksom på sig selv, så spillet flyder helt af sig selv. Det kræver overblik, finesse og autorittet.

 

Vandpolodommere er en sjælden, men skattet vare. Desværre mangler der dommere til at dømme kampe. Det gælder både på ungdomsniveau, på breddeniveau og på det højeste niveau i 1. division. Vandpolosektionen udbyder derfor Dommerkursus 2 ifm. Pokal B-turneringen, der spilles i Tarm d. 21.-22. november.

 

Kurset er et todages-kursus og består af både teori og praktik. Kursets indhold vil bl.a. bestå af:

  • Emner/ting, der kan have givet årsag til spørgsmål/problemer, når deltagerne har været ude at dømme
  • De nye regler
  • Voksenkampe kontra børne/ungdomkampe

 

Kursusholder er 1. divisionsdommer Finn Kristensen. 

 

 

Deltagerne skal have bestået Dommerkursus 1 og have dømt 5-10 kampe eller have tilsvarende erfaring. Det kan fx være, at man har spillet i mange år og dømt kampe af og til. Der er begrænset deltagerantal på ca. 5.

 

Kursusprisen er 525,- der inkluderer en overnatning, morgenmad lørdag/søndag, frokost lørdag/søndag og aftensmad lørdag. Kursusdeltageren modtager et kursusbevis efterfølgende.

 

Tilmelding senest 15/11-16 på katrine.cohen@gmail.com

 

OBS! Alle klubber skal så vidt muligt kunne stille med en uddannet dommer for at kunne deltage i 1. division/2. division. 


 






Cookieindstillinger