Dansk Svømmeunion har fra FINA modtaget følgende fortolkninger af Svømmereglerne 2013-2017:
Af: Morten KjærSW 6 rygsvømning
SW 6.1
Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linie i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt at bøje tæerne ind over skvulperendens kant. Når der anvendes en rygsvømningsstartbøjle, skal tæerne have kontakt med endevæggen eller forsiden af tidtagningspladen. Det er forbudt at bøje tæerne ind over kanten på tidtagningspladen.
Fortolkning af anvendelse af rygsvømningsstartbøjle.
Tæerne skal have kontakt med endevæggen eller forsiden af tidtagningspladen. Der skal være kontakt med mindst en tå på hver fod med endevæggen eller forsiden af tidtagningspladen.
Praktisk udføres det således, at vendedommeren træder helt frem ved overdommerens 2. lange fløjt og kontrollere dette. Såfremt svømmeren ikke har placeret sine tæer korrekt korrigeres svømmeren direkte af vendedommeren. Når alt er i overensstemmelse med reglerne, retter vendedommeren sig op/eller lignende som tegn til overdommeren om, at starten herefter kan overgives til starteren.
Betydning for stævner i Danmark
Denne tolkning træder i kraft i Danmark med virkning fra dags dato.
SW 4 STARTEN
SW 4.4
Enhver svømmer, der starter før startsignalet er givet skal diskvalificeres. Hvis startsignalet lyder før diskvalifikationen erklæres, skal løbet fortsætte og den eller de svømmere, der tyvstartede, skal diskvalificeres efter løbets afslutning. Hvis diskvalifikationen erklæres inden startsignalet gives, skal dette ikke gives, men de resterende svømmere skal kaldes tilbage og starte igen. Overdommeren gentager startprocedure begyndende med det lange fløjt (det andet lange fløjt i rygsvømning) i henhold til SW 2.1.5.
Fortolkning.
Når alle svømmere er i ro (SW 4.1), kan alle svømmere der bevæger sig før startsignalet diskvalificeres, hvis en sådan bevægelse er observeret og bekræftet af både starteren og overdommeren (SW 2.1.6). Hvis video-tidtagningsudstyr (FR 4.7.3) er tilgængeligt, kan det anvendes til at bekræfte diskvalifikationen.
Betydning for stævner i Danmark
Den hidtidige praksis i Danmark er på linje med tolkningen fra FINA, og den får derfor ingen betydning for stævner, der afvikles i Danmark.
SW 9 MEDLEYSVØMNING
SW 9.1
I individuel medley skal svømmeren benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: butterfly, rygsvømning, brystsvømning og fri svømning. Hver af svømmearterne skal udgøre en fjerdedel (1/4) af distancen.
Tolkning.
I henhold til SW 9.1 skal hver af svømmearterne udgøre en fjerdedel (1/4) af distancen. At være rygliggende når fødderne slipper kontakten med væggen i fri delen af individuel medley, betyder at mere end en fjerdedel af distancen er tilbagelagt i rygsvømning, og er dermed grundlag for en diskvalifikation. Rygsvømning er alene defineret som svømning på ryggen.
Betydning for stævner i Danmark
Regelteknisk udvalg har besluttet at følge FINA’s nye tolkning af SW 9.1. Dette betyder at svømmeren ved afsæt efter alle vendinger i fri-delen af medley skal være brystliggende (<90 grader). Konsekvensen af at en svømmeren kommer ud på ryggen efter en vending i fridelen af medley, vil være at vedkommende skal diskvalificeres uanset om svømmeren benytter arm og/eller bentag eller ej i rygliggende stilling.
Tidligere tolkning fra Regelteknisk udvalg af SW 5.1 i forhold til fridelen af medleyløb er ikke længere gældende fra dags dato.
Praktisk håndtering af denne tolkning:
Vendedommeren skal observere om svømmeren er ryg- eller brystliggende i det øjeblik fødderne slipper kontakten med væggen efter en vending i fridelen af medley.
Bemærk at denne tolkning af SW 9.1 gælder både individuel medley og holdmedley.
Link til regler her: http://www.svoem.org/Redskaber/Regler-og-vedtaegter/
Med venlig hilsen
Regelteknisk Udvalg
23 oktober 2015