Rekruttering til verdens bedste sommerjob er i gang!
Af: Michael IwersenTrygFonden Kystlivredning har netop åbnet for ansøgninger til grunduddannelse til sæson 2016. Der søges efter 60 aspiranter til at starte på grunduddannelsen.
Foto: Livredderaspiranter på grunduddannelse.
Jobbet og uddannelsen er meget eftertragtet og sidste år søgte mere end 200 personer optagelse.
Første skridt er at udfylde en ansøgning på www.bliv-livredder.nu. Ansøgningsfristen er 1.12. Godkendes ansøgningen indkaldes til optagelsesprøve i januar.
Til optagelsesprøven skal ansøgeren medbringe kørekort og certifikat på en gyldig bassinlivredderprøve.
Optagelsesprøven afvikles i svømmehal og indholdet er:
400 m fri på 7 min og 30 sek (de første 200 m skal svømmes på maksimalt 3 min 30 sek)
25 m polocrawl efterfulgt af 25 m undervandssvømning på maksimalt 50 sekunder
150 m bjærgning på maksimalt 5 minutter (bjærgning af mannequin)
25 m nødflytning af dukke eller person (75-80 kg)
Bådprøve - kravle op i livredderbåd
Formidling – forklare de fem baderåd til video
Personlig samtale
Til sæson 2015 bestod 94 ansøgere optagelsesprøven og 54 de bedste ud fra en helhedsvurdering blev optaget på grunduddannelsen. 44 aspiranter gennemførte uddannelsen og det vidner om at uddannelsen er fysisk og psykisk udfordrende. Det er ikke uden grund. I sæson 2015 har livredderne i TrygFonden kystlivredning gennemført 27 redningsaktioner, hvor personer var i livsfare. 1.898 førstehjælpsaktioner og over 2.800 forebyggende aktioner. De fleste aktioner går til det oplysende arbejde, hvor der har været 55.860 aktioner.
Se video om livredderne i TrygFonden Kystlivredning her: https://vimeo.com/75396019
Og søg om optagelse på www.bliv-livredder.nu. Her kan du også læse nærmere om indholdet i uddannelsen.
For yderligere information, kontakt:
Michael Iwersen, Uddannelsesleder TrygFonden Kystlivredning, mail: miw@svoem.dk eller på telefon: 44394464/30358188