0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Afhold REMA 1000 AquaCamp i en af

årets ferier.

Se mere her

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

Kommende kurser

Aqua+Akademi

6. marts Hobro

Svømningens Grunduddannelse

Store Heddinge

Årgangstræneruddannelse

20. marts Tommerup

Børnetræneruddannelsen

22. maj Tommerup

Official kurser

 Næste arrangement

24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM221-3608
Sofiendalskolen (Aflyst)
24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM2 21-3511
Kastrup Svømmehal - Kviks klublokale (Aflyst)
30
Januar
2021
Officials
Modul 7 - Overdommer OM7 21-3570
Kommer senere - 1. del (Aflyst)

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.


Oplev 28 af Europas stærkeste åbent vand-svømmere i kanalerne rundt om Christiansborg på lørdag

25-08-2015

Med blandt deltagerne er også tre danskere.

Af: Nora Thomsen

For første gang afholder Dansk Svømmeunion i samarbejde med Sport Event Denmark og Københavns Kommune en LEN Europa Cup i 10 kilometer åbent vand-svømning. Ruten udgøres af Havnebassinet og kanalerne rundt om Christiansborg.

Dansk Svømmeunion har i en årrække drømt om og arbejdet for at blive vært for en Europa Cup i åbent vand-svømning. Og på lørdag bliver drømmen indfriet når i alt 28 af Europas stærkeste åbent vand-svømmere sendes afsted på en 10 kilometer lang svømmetur i København.

Tre danskere stiller op i Europa Cuppen
Tre danskere deltager i Europa Cuppen. Det er Magnus Andersen (Roskilde Svømning), Laust Moesgaard (Viborg Svømmeklub) og Peter Mandrup Madsen (AGF Svømning). Disse tre svømmere er udtaget af Dansk Svømmeunion. Herom fortæller Dansk Svømmeunions talentansvarlig Thomas Stub:

- Danmark stiller med tre unge herrer, som kun har ganske begrænset erfaring med international deltagelse i åbent vand-arrangementer. De er alle dygtige og blandt de absolut bedste i Norden. Det er dog urealistisk at forvente, at de kan blande sig i top-striden ved Europa Cuppen på lørdag. International svømning i åbent vand domineres af nationer, der har tilgang til relativt varmt vand i store dele af året og af lande som har gjort en særlig indsats for at udbrede sporten på konkurrenceniveau. I Danmark startede vi i 2014 et udviklingsprojekt, der netop har til formål at udbrede åbent vand-svømningen som konkurrencesport i Danmark. I den sammenhæng vil deltagelse i Europa Cuppen i København forhåbentligt give vores unge svømmere værdifuld international erfaring, udtaler Thomas Stub.

Knap 3.300 motionister svømmer den samme rute tidligere på dagen
Svømmerne sendes afsted i Havnebassinet ud for Den Sorte Diamant klokken 15.00. Ruten, som de 28 svømmere skal følge, er forinden blevet svømmet af knap 3.300 motionssvømmere. Således afholder Dansk Svømmeunion tidligere på dagen den årligt tilbagevendende bredde- og motionsevent, TrygFonden Christiansborg Rundt, der, foruden en individuel svømmetur på præcis 2.000 meter rundt om Christiansborg, også tilbyder deltagelse i Krüger Stafetten, hvor fire personer deles om den 2.000 meter lange rute.
Når de mange friske motionssvømmere har klaret strabadserne rundt om Christiansborg er det tid for de seje internationale elitesvømmere at forcere præcis samme rute fem gange for at nå op på de 10 kilometer.

Dansk Svømmeunion ser frem til en svømmefestival på lørdag
Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen, ser frem til lørdagens Europa Cup som en del af en større svømmefestival, der nu for alvor begynder at tage form.

- Vi har det seneste årti haft et voksende fokus på åbent vand-svømning som en aktivitet for både motionister og elitesvømmere. På motionssiden oplever vi nærmest et boom i nye aktiviteter og har eksempelvis også sat deltager-rekord ved TrygFonden Christiansborg Rundt hvert eneste år siden start for 10 år siden. Og siden åbent vand-svømning kom på OL-programmet i forbindelse med OL i Beijing 2008, har vi også ønsket at satse på denne mere elitære del, hvilket i praksis sker ved at have søsat et udviklingsprojekt i unionen og dertil nu også tage aktivt del i afholdelse af en af de internationale events, udtaler direktøren og fortsætter:

- På lørdag har vi flere tusinde åbent vand-svømmere samlet ved Den Sorte Diamant og jeg ser virkelig frem til dagen, som med både motions- og elite-delen efterhånden tager form af en rigtig svømmefestival, lyder det afslutningsvis fra direktøren.

Sport Event Denmark, som samarbejder med Dansk Svømmeunion om Europa Cuppen, ser ligeledes frem til lørdag:

- Europa Cuppen i København er det eneste ben i cuppen, som afvikles i hjertet af en storby. Vi kan bryste os af rent vand og en unik rute rundt i kanalerne. Vi ser frem til at byde Europas stærkeste åbent vand-svømmere velkommen, og til at give de 3.000 motionister ved TrygFonden Christiansborg Rundt og tilskuerne mulighed for at opleve åbent vand-svømnings hurtigste heste, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.


Foruden Sport Event Denmark udgør også Københavns Kommune en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med Europa Cuppen. Her er der ligeledes glæde over at have fået en international åbent vand-begivenhed til hovedstaden:

- Havneløbet i København gør det helt oplagt, at vi som by er med til at udbrede åbent vand-svømning. Jeg er sikker på, at vi med vores rene vand og smukke omgivelser kan skabe rammerne for en Europa Cup i særklasse. Og jeg håber, at både svømmere og tilskuere får en god oplevelse, siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.


Se deltagerlisten til lørdagens Europa Cup i København her.

For pressen er der mulighed for at dække begivenheden fra pressebåde. For mere information herom, kontakt Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig – se nedenfor.

Kontaktpersoner:
Nora Thomsen, kommunikationsansvarlig i Dansk Svømmeunion, mobil: 21 49 09 37.
Eline Andersen, kommunikationsansvarlig i Sport Event Denmark, mobil: 51 22 53 85.
Henrik Larsen, pressechef, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kbh. Kommune, mobil: 23 65 27 41.


Fakta om LEN Europa Cuppen:
LEN European Open Water Swimming Cup består af i alt seks afsnit. Ved hvert afsnit opnår svømmerne point og i forbindelse med det sjette og dermed sidste afsnit afgøres de endelige placeringer og vinderne hædres med medaljer og pengepræmier (i alt 21.000 Euro), der fordeles som følger til både herrer og damer:
1. pladsen: 3.500€
2. pladsen: 3.000€
3. pladsen: 2.000€
4. pladsen: 1.250€
5. pladsen: 750€

Afsnittet i København er det femte af i alt seks afsnit.

Afsnittene fordeler sig som følger:
1. afsnit: 8. maj. Eilat, Israel. 5 kilometer.
2. afsnit: 10. maj. Eilat, Israel. 10 kilometer.
3. afsnit: 1. august. Navia, Spanien. 7,5 kilometer.
4. afsnit: 22. august. Hoorn, Holland. 10 kilometer.
5. afsnit: 29. august. København, Danmark. 10 kilometer.
6. afsnit/finaleafsnittet: 3. – 4. oktober. Larnaca, Cypern. 5 & 10 kilometer.

Ruten rundt om Christiansborg
Den smukke rute rundt om Christiansborg har start og mål ud for Den sorte Diamant. Herfra går turen videre langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads, Gammel Strand, Frederiksholms Kanal og slutter med opløb foran Den Sorte Diamant. Ruten er præcis 2.000 meter og skal således rundes fem gange.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937