Konstituering af bestyrelsen og udnævnelse af udviklingschef.
Af: Pia HolmenBestyrelsen i Dansk Svømmeunion har afholdt sit første møde efter generalforsamlingen og de forskellige funktioner er blevet fordelt imellem medlemmerne. Nedenstående skal ikke ses som fyldestgørende, men alene som en orientering i hovedtræk omkring de enkelte bestyrelsesmedlemmers opgaver.
Formand Kjeld Egebo Larsen er fortsat ansvarlig for alt nationalt og internationalt arbejde herunder relationerne til DIF, LEN og FINA. Endvidere sidder Kjeld i en række arbejdsgrupper.
Susanne Glasius Tischerer fortsat næstformand, ansvarlig for Livredningssektionen og medlem af den fælles styregruppe imellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion med henblik på at fastlægge de overordnede rammer for TrygFonden Kystlivredning.
Jes Gydesen er ligeledes fortsat medlem af den fælles styregruppe imellem Team Danmark og Dansk Svømmeunion med ansvar for rammerne omkring elitesvømning og Sportsafdelingens virke.
Stine Sørensen, nyt medlem af bestyrelsen er kontaktperson for Synkrosektionen, sidder i bestyrelsens DIF- udvalg og er sammen med Susanne politisk ansvarlig for den nye Medlems- og Udviklingsafdeling (MU).
Lars Jørgensen, der er direkte valgt som økonomiansvarlig, er også et naturligt valg til bestyrelsens DIF- udvalg.
Lars Warmer fortsat medlem af Idrætsforum København (IFK) samt af arbejdsgruppen, der skal arbejde med mulige snitflader for samarbejde med DGI.
Danielle Kellerer fortsat ansvarlig for åbent vand -projektet, Vandpolosektionen og er også en del af arbejdsgrupperne: ”Ny kommunikationspolitik og strategi” samt ”Fremtidig organisering af de sportslige sektioner”.
Anders Vestergaard Jensener fortsat ansvarlig for Udspringssektionen og sidder også med i arbejdsgruppen for: ”Ny kommunikationspolitik og strategi”.
Bestyrelsen har besluttet at arbejde med følgende projekter i det kommende år, der alle bliver organiseret i arbejdsgrupper:
Politisk program, mission og vision for 2017 til 2020: hele bestyrelsen er involveret.
Ny Svømmeplan 2017 – 2020 – 2024: Jes Gydesen.
DGI og Dansk Svømmeunion, snitflader for mulig samarbejde: Kjeld Egebo Larsen, Lars Warm, Stine Sørensen og Susanne Glasius Tischer.
Ny kommunikationspolitik og strategi: Anders Vestergaard Jensen og Danielle Keller.
Fremtidig organisering af de sportslige sektioner: Kjeld Egebo Larsen, Anders Vestergaard Jensen og Danielle Keller.
Åbent vand- strategi: Danielle Keller.
Nyt format på generalforsamling og områdemøder: Stine Sørensen og Lars Jørgensen.
Alle arbejdsgrupper har tilknyttet medarbejder(e) fra administrationen.
Projekter, der primært er overgået til administrativ forankring, men som har bestyrelsens bevågenhed:
Implementering af frivillighedsstrategi
Klubbernes brug af Dansk Svømmeunions tilbud
Alle skal lære at svømme
Livredningsstrategi: status og revision
Flytning af unionskontoret
Klubudvikling
Tá springet
Nyt format på generalforsamling og områdemøder allerede i 2016
Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på en fornyelse og modernisering af generalforsamlingen og områdemøderne. Det er dog allerede nu besluttet, at næste års møder vil blive afviklet henover fredag og lørdag og ikke lørdag og søndag, som har været formen indtil nu. Sæt derfor allerede kryds nu ved fredag den 20. og lørdag den 21. maj 2016. Der vil endvidere i denne weekend være indvielse og åbning af det nye unionskontor i Idrættens Hus, Brøndby.
Udnævnelse af Morten Hinnerup til udviklingschef
Som følge af etablering af en Medlems- og Udviklingsafdeling, som afløser for Breddesektionen, er teamleder for udviklingskonsulenterne Morten Hinnerup udnævnt til udviklingschef per 1. august.
Kontakt: Pia Holmen