0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Områdemøde

26-04-2015

Vandpolosektionslederens Søren Elmstrøms beretning

Af: Søren Elmstrøm

Beretning
2014 har været et år, hvor driften af dansk vandpolo har været i fokus. Driften som består af divisionerne, ungdomsmesterskaberne og landsholdene. På grund af budgetmæssige restriktioner har vi skåret ned på en del aktiviteter, hvilket har gjort året til en udfordring.
Men forudsætningerne for en god fremtid har vi! Vi har en stadig voksende ungdom – især hos de helt unge under 15 år. Vi har aldrig haft så mange unge spillere som nu. En udvikling der skyldes det store arbejde, som bliver lagt i klubberne og hos ildsjælene - der heldigvis er mange af ?
Bredde
Fællestræningen har i mange år været vores flagskib i vores breddearbejde. Det er stadig en succes. Det er få andre i Dansk Svømmeunion, der kan samle mellem 80 og 100 unge hver måned. Fællestræningen er et godt vindue for alle og et godt samlingspunkt. Alting kan dog udvikles og forbedres, hvilket vi også skal overveje i forhold til fællestræningen fremover.
 
I løbet af 2014 har der vist sig en ny udvikling. Der er stagnation i de jyske klubber, mens de sjællandske klubber og også københavnsområdet langsomt vokser. Fyn er status quo, men stadig kraftcenteret i dansk vandpolo. Væksten på pigeområdet fortsætter, og i 2014 kunne vi afholde det første DM for U13 piger! En præstation som vi kan være rigtigt stolte af, og som vi skal fastholde.
 
For at udviklingen i dansk vandpolo skal fortsætte, er det vigtigt at klubberne fortsætter med at støtte op om de enkelte årgange og deltager i turneringerne og mesterskaberne, selvom de har en ’tynd’ årgang.
Der har været mange gode ideer, og endda også nogle initiativer ift. at øge antallet af spillere, men vi må erkende, at vi skal gøre både mere og noget andet for at få den udvikling, der skal til, for at vi kan komme op på et højere niveau.
Elite
Vores NM var en succes. Vi har hold og talenter i alle årgange. Resultatmæssigt brugte vi alle pladser, hvilket naturligvis er en lidt blandet succes. Men de yngste årgange U13 og U15 er meget lovende, U17 skal der arbejdes på og U17 piger er stadig under udvikling
Senior herrer var gode i 2014. Sølv i 8 nationers- og guld i 4 nationers-turneringerne. Det er gode resultater og den rigtige udvikling. Stabilitet har længe været udfordringen, men det ser ud til, at spillerne har nået et niveau, som tegner godt for fremtiden.
Senior kvinder er stadig på vej. Et stabilt niveau på senior plan tager tid, men indstillingen blandt spillerne er der og resultaterne skal nok vise sig.
 
1. division har stadig kun 5 hold, hvilket er for lidt. Men niveauet blandt holdene er godt. Finalekampene var meget lige, hvilket er nødvendigt for at højne ligaen. At DM og Pokal vinderne ikke var de samme, er et tydeligt tegn på, at holdene er mere lige end tidligere.
På nordisk niveau på seniorsiden er vi stadig de bedste. SSK vandt igen i overlegen stil. Damerne blev nr. 2, hvilket er en klar forbedring fra sidste år.
 
Struktur
Vi har en god struktur på ungdomssiden. Forudsætningen er, at klubberne deltager og det er i vid udstrækning lykkes. Det er vigtigt, at alle klubberne deltager i de forskellige turneringer. Turneringsbestemmelserne er blevet tilpasset så alle burde kunne være med – både på ungdoms- og seniorsiden. Et tydeligt bevis er samarbejdet mellem Falster og Jyllinge. 2 klubber som ligger 130 km fra hinanden! Det skal vi alle lære af.
Lad os alle hjælpe hinanden med at få flere og bedre spillere - kun på den møde kan vi alle blive bedre.
Slutteligt vil jeg gerne takke alle de frivillige ledere, trænere og dommere vi har i dansk vandpolo.
 
De frivillige yder en kæmpe indsats, og er grundstammen i alt hvad vi gør og kan i fremtiden.

 






Cookieindstillinger