PRESSE-invitation til lanceringsarrangement af tre-årigt udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i danskernes svømmefærdigheder anno 2014.
Af: Nora ThomsenDansk Svømmeunion inviterer i samarbejde med TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund pressen til lancering af projektet “Alle skal lære at svømme", hvor unionens protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, vil være til stede som gæst og holde tale.
Hvornår: mandag, den 9. marts
Tidspunkt: klokken 11.30 – 13.45
Hvor: Kildeskovshallen (indgang C), Adolphsvej 25, 2820 Gentofte.
Projekt ”Alle skal lære at svømme”
Projekt ”Alle skal lære at svømme” er et tre-årigt udviklingsprojekt, hvor det skal undersøges, blandt andet i samarbejde med Syddansk Universitet, om svømmeundervisningen, som vi kender den i folkeskolen i dag, kan gribes an på andre gode og måske, om muligt, bedre måder.
Via forskellige projekter vil fokus eksempelvis rettes mod børns alder, når de modtager svømmeundervisning samt organiseringen og omfanget af undervisning.
Som optakt til det tre-årige projekt har YouGov udarbejdet en undersøgelse af danskernes svømmeduelighed anno 2014. Det er første gang siden 2007, at en sådan undersøgelse foreligger, og den vil blive offentliggjort ved lanceringsarrangementet den 9. marts. Her vil der ligeledes blive udleveret faktaark med relevante data fra undersøgelsen.
Presseprogram
11.30: Pressen ankommer til Kildeskovshallen og bliver akkrediteret.
12.10: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary ankommer (pool-område).
12.15: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary hilser på gæster (pool-område).
12.20: Velkomst ved Dansk Svømmeunions formand, Kjeld Egebo Larsen.
12.22: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary holder tale.
12.27: Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen, uddyber om det tre-årige projekt.
12.32: Områdechef for sikkerhed i TrygFonden, René Højer, uddyber om TrygFondens bevæggrunde for at deltage i projektet.
12.38: Gæst ved arrangementet, som aldrig har lært at svømme – personligt indlæg.
12.45: Pressen stiller spørgsmål i plenum til personerne ved podiet.
13.05: Børn fra 2. klasse får svømmeundervisning i bassin (pool-område ved tre langsider af bassin).
13.40: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary forlader svømmehallen.
13.45: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary kører fra stedet (pool-område).
Tilstede ved podiet er også udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen, som vil besvare pressens spørgsmål.
Svømmeundervisning i hallen og mulighed for individuelle interviews
Når seancen i plenum er slut klokken cirka 13.05, vil der vises svømmeundervisning i et af hallens bassiner. Tilstede vil være børn fra Tjørnegårdsskolens 2. klasse.
I forbindelse med denne del vil det være muligt for pressen at få interviews med oplægsholderne, ligesom det vil være muligt at få interviews med repræsentanter fra Dansk Skoleidræt og Syddansk Universitet. Ønsker man at interviewe nogle af børnene i bassinet, er det også muligt.
Husk at tilmelde dig arrangementet – tilmeldingsfrist fredag, den 6. marts klokken 13.00
Ønsker du at deltage i ovennævnte arrangement, er det nødvendigt med tilmelding forinden til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig, Nora Thomsen, senest fredag, den 6. marts klokken 13.00.
Tilmelding skal ske via e-mail: nt@svoem.dk
For spørgsmål kan Nora Thomsen kontaktes på telefon: 44 39 44 53 og mobil: 21 49 09 37.
Fremmøde klokken 11.30 skal overholdes
Det er vigtigt at fremmøde tidspunktet, senest klokken 11.30, overholdes.
Bemærk: Der er varmt i svømmehallen, så vinterstøvler, vinterjakker og lignende varm beklædning frarådes.
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937