God deltagelse ved Vest Danske mesterskaber den 22.11.14
Af: Mette Rasmussen
Vestdanske Mesterskaber i synkro svømning blev afholdt i Hobro Idrætscenter lørdag den 22. november.
Hallen var flot pyntet op i dagens anledning, og der var masser af god energi, spænding og nervøsitet blandt svømmerne, trænere og forældre.
Der deltog ca. 50 svømmere fra 4 klubber, som var inddelt i forskellige grupper alt efter niveau.
I år var der 18 tilmeldte i D-rækken som er for begyndere.
Især var det rigtig dejligt at se, at både Thisted og Lyseng havde en masse nye svømmere med.
I duet vandt Maj Lynge & Randi Holwerda fra Thisted nr. 2 blev Maria Agger & Signe Tran fra Lyseng og nr. 3 blev Emma, Clara Esbjerg & Mille Skanderby. Det eneste hold var fra Hobro med Ida Momme, Anna Molbech, Stine Thy og Sophia Christensen.
I C-rækken var der 8 tilmeldt, 14 piger i B-rækken og 7 piger i A-rækken. Der blev gået til den både i figurer og musik.
I C-rækken fordelte resultaterne sig således: Sofie Dinsen fra Thisted vandt solo – der var kun en.Duetterne blev vundet af Camilla Sørensen & Louise Petri fra Hobro foran Emilie Sørensen, Josefina Anderser & Dina Olsen fra Thisted.
I B-rækken var der 4 soloer. Her vandt Louise Andersen fra Hobro foran klubkammerat Maiken Svanholm. På tredjepladsen kom Marie Brandt fra Lyseng.
I duetkonkurrencen var det helt tæt. Nina Vishart & Emilie Momme, Hobro vandt over Louise Andersen & Cecilie Højmark, ligeledes Hobro, med 0,1 point .
Nr 3 blev Thea Mathieu & Maja Rasmussen, Thisted. Holdet fra Hobro vandt, da de var de eneste.
A-rækken med de dygtigste svømmere i danmark. I solo vandt Sofie Magnussen, OSLF nr. 2 blev Siri Gravesen, Thisted og på tredjepladsen var Kathrine Kristiansen, OSLF.
Konkurrencen i duetterne var tæt Julie Pedersen & Sara Nissen, Lyseng vandt over Sofie Magnussen & Miriam Jensen, OSLF. Det eneste hold der stillede op var fra OSLF, og de vandt selvfølgelig.