Piger i alle aldre med på træningslejr i Hobro
Af: Mette Rasmussen
Årets træningslejr blev igen i året arrangeret af Hobro Synkro og afholdt på deres hjemmebane. Da alle klubberne var nået til Hobro ved middagstid var det tid til at startet hårdt på i vandet.
Træningslejren er for alle også dem der lige er startet i september. Alle pigerne var på forhånd inddelt hjemmefra i grupper efter niveau og skulle derfor svømme sammen med piger fra hele landet. Så konkurrenter blev til kammerater for en weekend.
Trænerne på årets træningslejr var i år Katalin fra Stockholm og Mia Heide fra Danmark. Både svømmere og trænere har fået udbytte af weekenden og noget at tage med hjem i klubberne og arbejde videre på.
Der blev trænet både tekniske figurer og tid til at være kreativ og finde på nye” moves”. Afslutning for alle niveauer blev at vise et lille musikprogram/koreografi med et løft.
Næste stævne for pigerne bliver SRV (Hobro) og ØDM (København), hvor trænere og dommere håber at se udbyttet fra denne træningslejr.