0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vandpolo: Slagelse er igen Nordiske Mestre

06-10-2014

For andet år i træk, vinder Slagelse NM for klubhold. Hovedstadens kvindehold hentede Nordisk sølv i Stockholm

Af: Jakob Schjødt-Pedersen

Det blev Slagelse på mændenes side og Neptun på kvindernes side, der vandt, da de nordiske mesterskaber for klubhold afvikles i Eriksdal. 

 

Der blev spillet mange tætte kampe med små marginaler mellem at vinde og tabe. På kvindernes side, var Neptun ganske overlegne i deres gruppe og kunne nemt sikre sig en finaleplads.

Den anden gruppe, var imidlertid meget jævnbyrdig, men HSK fra København fik, i sidste ende, finalepladsen.

 

Vika fra Norge overraskede mange ved at tage andenpladsen på bekostning af SKK og Hellas.

 

Finalerne blev spillet søndag mellem Slagelse og Järfälla på mændenes side og Neptun og HSK København på kvindernes side.

 

Lystup vandpolo De danske mestre hos kvindene fra Lystrup

tabte to kampe med 5-6 og fik een uafgjort 6-6 kamp i deres gruppe 2.

 

 

 

 

Slagelse viste i herrefinalen, at de var stærkere end Järfälla og førte fra start til slut.

Forsvaret fungerede lige efter planen og aftalerne i angrebet blev overholdt til perfektion, lyder det fra Slagelse.

 

Danskerne kom foran 2-0 i første periode, senere 3-1 og i anden periode 7-3. De gode takter fortsatte vel ind i tredje periode, hvor føringen blev øget til 11-5. Jarfälla fik et par hurtige mål mod slutningen af perioden, men Slagelse holdte stadig en pæn føring. (se mere under billedet)

I starten af fjerde periode får Aslak Lyster en knytnæve i hovedet, og flækker øjenbrynet, med masser af blod (samt en tur på skadestuen og fem sting) til følge.

 

Järfälla begynder at få nogle nemme udvisninger, hvilket resulterer i, at Nikolaj Bagenkop får sin tredje, og dermed er ude resten af kampen.

Slagelse formår dog at trække tempoet ud af kampen, så selvom svenskerne får et mål mere slutter kampen 13-8 i SSK's favør, og sikrer sig dermed det andet nordiske mesterskab i streg!

 

Det kritiske tryk var allerede i anden periode, og slutresultatet blev noteret til 13-8 i Slagelses favør. 

 

Hovedstadens Svømmeklubs kvindehold kom i finalen men tabte mod Neptun 9-4.

Kvindernes finale startede jævnt, men i tredje periode kunne svenske Neptun skabe sig en lille føring, som de aldrig gav fra sig. 

 

Emma Morgen Hansen der blev turneringens topscorer med 23 mål, blev i finalen dækket hårdt op og andre tog ikke nok ansvar i angrebet, fortæller Linda Rose.
 

Forsvaret var præget af nerver, men det fungerede faktisk okay. De kom ikke til så mange chancer som de ville. Vi var meget nervøse og gejsten var der ikke rigtig.  Neptun vandt finalen med 9-4, og kan kalde sig nordisk mester for klubhold.

 

 

Kvinderne fra København

 

Første kamp mod Linköping: Vi vandt 14-7.

Nervøs start men forsvaret var stærkt og det var angrebet også.

 

Kampen mod finske Senteritt. 
Vi vandt 12-8 efter en hård fysisk kamp. De havde stærke spillere og en spiller med nummer 5, som var gammel og garvet. Hun lå på to-meterpladsen, og vi besluttede, at dække en zone på hende. Det fungerede godt.

 

Kampen mod Järfälla vandt danskerne 9-8. I det sidste minut trak Mette en 5-meter, som Emma afsluttede og scorede. Kampen var tæt hele vejen, men forsvaret var stærkt og angrebet var fint.


 






Cookieindstillinger