Efter en sæson med kun lidt spilletid er Kevin klar til en bedre sæson med nye regler for udlændinge
Af: Jakob Schjødt-PedersenI den første sæson i tyske 1. bundesligaklub Plauen, fik Kevins Sørensen fra Slagelse kun spilletid i 8 ud af 16 ligakampe.
Det var skuffende for den 19 årige landsholdspiller, og derfor var han tæt på at opgive sit udlandsophold.
En væsentlig grund til, at Kevin Sørensen har takket ja til endnu en sæson i Plauen er det faktum, at det tyske vandpoloforbund DWL (Deutsche Wasserball Liga) i løbet af sommeren 2014 har ændret reglerne for benyttelse af udenlandske spillere.
Reddet af EU-regler
Tidligere måtte klubberne kun bruge to udenlandske spillere i hver kamp i 1. Bundesliga. Da Kevin var den sidst ankomne og den yngste af klubbens tre udenlandske spillere fra hhv. Tjekkiet, Ungarn og Danmark.
Det har vist sig, at denne begrænsning er i strid med gældende EU-ret, og man har derfor valgt at lempe reglerne. Det betyder, at Kevin er garanteret mere spilletid, hvilket han naturligvis glæder sig meget til.
Kevin bliver ikke rig af at være halvprofessionel i tysk vandpolo. Hans løn er stadig både bolig, medlemskab, transport, træningsfaciliteter og delvis kost. Tilgengæld har han en dansk sponsor, som er Peugeot i Slagelse.
Ved siden af vandpoloen læser han tysk, ligesom han gerne vil tage job som træner i den svømmehal Stadtbad Plauen.
Læs mere om Kevin Sørensen her på hans hjemmeside