Videreuddannelse af de unge, og "kædestrammerkursus" for "de gamle" d. 24.-26. oktober.
Af: Martin KristensenDer inviteres nu til “kædestrammerkursus”, opdateringskursus, videreuddannelse,- kært barn har mange navne.
Der har været efterspurgt, og også vist sig at være brug for et dommerkursus målrettet mod gamle dommere, med og uden egentlig uddannelse bag sig, samt dommere som har været igennem grunduddannelsen inden for de seneste par år. Vi har derfor strikket et program sammen, hvor vi ikke vil bruge megen tid på det almene stof, men derimod på alt det som enten ligger ud over stoffet på grunduddannelsen, også i høj grad også det stof som ikke står beskrevet i reglerne, og derfor også langt det sværeste stof.
P.S. Pr. 1. Januar 2015 vil dommere som har gennemgået kurset have fortrinsret til at dømme i 2. division og alle ungdomsturneringer.
Kursus er baseret på både teori og praksis. Kurset afholdes i forbindelse med Pokal B turneringen for seniorer, som spilles samme weekend, og samme sted. Der vil derfor også blive taget højde for at enkelte af kursisterne også selv skal spille.
Vi ligger ud med lidt almen repitation fredag aften, men arbejder os hurtigt videre med de ovennævnte punkter. Lørdag og søndag vil være en blanding af teori og “praktisk udførelse” i forbindelse med stævnet.
Deltagergebyr: 1.200 kr. pr. person. Prisen inkluderer kursusgebyr, værelse og bespisning fra fredag til søndag.
Hvis man deltager i kursus samtidig med at man stiller op med sig eget hold og overnatter sammen med sit hold, er prisen 1.000 kr. pr. person.
Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2014. Max. 12 kursister. Tilmeldinger efter denne dato accepteres ikke.
Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på martinsandkristensen@gmail.com.