0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmarks Mesterskaber på langbane 2014

30-06-2014

Masser af stærk svømning kan opleves i Odense i denne uge, når DM på langbane afholdes.

Af: Nora Thomsen

Har du lyst til at opleve nogle af Danmarks stærke junior- og seniorsvømmere i intern konkurrence om DM-titler, får du chancen fra tirsdag, den 1. juli til og med lørdag, den 5. juli i Odense Universitets Svømmehal (Campusvej 55, 5230 Odense M).
Her afholder Dansk Svømmeunion i samarbejde med Swim Team Odense/STO Danmarks Mesterskaber på langbane 2014.

I alt 75 svømmeklubber er tilmeldt mesterskaberne og cirka 500 svømmere vil være klar ved startskamlerne over de fem konkurrencedage.
Der svømmes hver dag to afsnit - indledende afsnit og finaleafsnit. Indledende afsnit begynder hver dag klokken 09.30 og finaleafsnittene hver dag klokken 17.00. 

DM for både seniorer og juniorer
Når det går løs med konkurrencerne i Odense Universitets Svømmehal, vil både juniorer og seniorer være at finde i bassinet. Således finder der ikke blot ét men derimod to mesterskaber sted på én og samme tid. Så der bliver masser af spændende svømning at følge de fem konkurrencedage i Odense.

Følg mesterskaberne via livetiming
Den bedste oplevelse af mesterskaberne opnår man naturligvis ved at møde op i Odense Universitets Svømmehal og mærke stemningen, når der kæmpes om topplaceringer. Kan det ikke lade sig gøre, er der dog også den mulighed at følge slagets gang via livetiming på: http://www.livetiming.se/index.php?cid=1870


Kontaktpersoner
Under mesterskaberne kan stævneleder Jørgen Frausing kontaktes på mobil: 30 90 09 01.
Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.


 






Cookieindstillinger