De danske vandpololandshold fik stort udbytte af femnationersturnering i Odense
Af: Jakob Schjødt-PedersenLandstræner Dines Bagenkop kigger tilbage på turneringen i Odense, som bød på mange gode kampe, med andre hold der matcher godt de danske vikingers niveau.
Det var et godt tidspunkt at denne lille turnering var placeret. Klubberne i Danmark er tidligt på sæsonen, og skarpheden hos den enkelte spiller er ikke helt i top endnu, og der er kun 1 måned til at vi skal deltage i en 8-nationers turnering i Irland.
Altid lige mod Østrig
Vi spillede for anden gang indenfor et år uafgjort med Østrig om fredagen (4-4). Det var en kamp hvor vores forsvar fungerede godt, men hvor vores contra fase og kvaliteten af afslutninger på mål var under det sædvanlige niveau.
Der var derfor fokus på contra-spillet i lørdagens morgenkamp mod svenskerne, og dette fokus gjorde at vi fik et langt bedre contra spil i gang, og kombineret med et godt forsvar, og nogle svenskere som vi har set stærkere, vandt vi en ret overbevisende sejr, og kunne få testet alle mand på holdet.
Lørdagens aftenkamp mod Polen var fra start af set som den vanskeligste kamp for os. Men det viste sig at vi med en kombination af et fortsat solidt forsvar, et godt svømmende dansk hold med gode contra mål, og meget mere kvalitet i afslutningerne, at vi denne gang ikke havde problemer med Polen, som vi har haft tidligere, og kunne derfor bringe en god solid sejr hjem.
Planen for finalekampen søndag, som igen var mod Østrig, var at vi med en kombination af vores gode forsvar og contra fasen skulle få styr på de fysisk større østrigske spillere. Det viste sig dog hurtigt at blive en vanskelig kamp, hvor det også kneb med bredden på vores udskiftningsbænk. Vi spillede for 3. gang uafgjort med Østrig, og måtte afslutte med straffekast, som vores anføre som den gode vært han er, lod Østrig vinde.
Træning inden næste landsholdsopgave
Inden vi tager til Irland den 13. – 16. marts, har vi to fællestræninger i Kastrup – den 2. og 9. marts - med træningskampe mod HSK. Tillige har vi træningskamp mod FREM den 5. marts i Odense.
Efter turneringen i Irland får spillerne lidt ro til sammen med deres klubhold at koncentrere sig om Danmarksturberingen, og til september går det så igen til Irland, hvor vi skal deltage i turnering der.
Holdet som er udtaget er:
Målmænd: Jesper Thorsø HSK
Jon Fabech SSK
Silas Pedersen OSLF
Spillere: Emil Morgen (anfører) SSK
Aslak Lyster SSK
Mathias Hassel SSK
Nikolaj Bagenkop SSK
Kevin Sørensen Plauen
Nichlas Hassel KVIK
Mikael Bagenkop KVIK
Benjamin Sigurdsson KVIK
Sebastian Pedersen OSLF
Nikolaj Villadsen Serbien
Christopher Larsen FREM
Vi kan tage yderligere en spiller med, hvilket er planen, men mangler at få talt med vedkommende.
Venlig hilsen / Best regards
National Team Coach
Dines Bagenkop Nielsen
Mobil: +45 6175 3043
E-mail: dbn@bagenkop-ejendomme.dk