0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Klassen Svømmer Langt 2014

04-02-2014

Der er nu åbent for tilmeldinger til Klassen Svømmer Langt 2014!

Af: Caroline Kleemann

Dansk Svømmeunion afholder igen i år svømmeeventen ”Klassen Svømmer Langt” for alle landets 3., 4. og 5. klasser.
I 2013 deltog 52 klasser landet over og reglerne for konkurrencen er simple: ”Svøm så langt I kan på 20 minutter”. Det resulterede i fantastiske 434.245 svømmede meter. Vi er sikre på, at den rekord er til for at blive slået i 2014!


Skal det mon blive din klasse, der løber af med den ærefulde sejr i år?
For at være med i den landsdækkende konkurrence skal din klasse blot i løbet af maj måned svømme 20 minutters marathon-svømning.

I bestemmer selv hvilken dag i maj måned, I vil konkurrere. Det eneste krav er, at resultaterne skal være Dansk Svømmeunion i hænde senest den 2. juni 2014.
Vinderklassen kåres ud fra det hvor mange meter, der i gennemsnit er svømmet per elev i klassen og vinderne offentliggøres den 4. juni 2014.

 

Fede præmier på højkant
Dansk Svømmeunion stiller diplomer gratis til rådighed og tællekort downloades fra vores hjemmeside www.svoem.org/klassen-svoemmer-langtfor de deltagende klasser, og der er flotte præmier på spil til de tre længst-svømmende klasser:

1. pladsen: 1500 kr. til klassekassen + undervisningsmateriale fra Dansk Svømmeunion
2. pladsen: 1000 kr. til klassekassen + undervisningsmateriale fra Dansk Svømmeunion
3. pladsen: 500 kr. til klassekassen + undervisningsmateriale fra Dansk Svømmeunion

Derudover vil vinderne også modtage merchandise fra TrygFonden Kystlivredning.
Materialerne og præmierne vil blive overrakt af Dansk Svømmeunion.


Tilmeld jer nu
Tilmeldingsfristen er fredag den 11. april 2014, og du tilmelder klasserne enkeltvis lige her: www.svoem.org/klassen-svoemmer-langt

 

NYT i 2014!!
Oplæg om badesikkerhed på din skole 
Som noget nyt i 2014 tilbyder Dansk Svømmeunion at holde et 45 minutters oplæg på jeres skole om badesikkerhed og strandforhold i løbet af marts, april og maj måned. Der tilbydes et begrænset antal oplæg, og oplæggene vil derfor blive givet efter "først-til-mølle" princippet. I tilmelder jer et oplæg nederst tilmeldingslinket ovenfor, og I vil høre fra os efter tilmeldingsfristen den 11. april.

 

Desuden vil vi i 2014 indtegne på et Danmarkskort, hvor langt klasserne tilsammen når rundt om Danmarks kyststrækning på 7500 km - altså hele 7.500.000 meter!!

 

Kontakt:
Udviklingskonsulent Tobias Marling på tlf. 5166 3982 eller på mail tm@svoem.dk

Udviklingskonsulent Caroline Kleemann på tlf. 2916 0423/4439 4481 eller på mail ck@svoem.dk.