0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Atea bliver hovedsponsor for EM i svømning

05-12-2013

Dermed har ialt tre virksomheder tegnet et EM-hovedsponsorat.

Af: Nora Thomsen

IT-virksomheden Atea bliver hovedsponsor for EM på kortbane, der afholdes i Jyske Bank BOXEN i Herning om præcis en uge.

Atea lægger ikke skjul på, at eksponerings-delen har været afgørende for, at hovedsponsoratet var interessant for virksomheden:    
- Der sendes i alt cirka 20 timers live-TV på TV2’s hovedkanal fra EM samt talrige nyhedsklip. De timer og klip vil vi meget gerne eksponeres gennem. At EM på kortbane dækkes i et stort internationalt omfang, er et andet vigtigt parameter for os, eftersom det giver os mulighed for at eksponere Atea i hele Norden. Vi er dog også glade for at kunne støtte en stor sportsevent, hvor der er en massiv talentmasse i både Danmark og det øvrige Norden. Personligt synes jeg, at de danske svømmere er fantastiske ambassadører for Danmark, udtaler marketingdirektør i Atea Danmark, Torben K. Sørensen.

Også i Dansk Svømmeunion er der stor glæde over det indgåede EM-hovedsponsorat:
- Det er utrolig dejligt at få lukket det tredje hovedsponsorat her i ugen op til EM. Det giver arbejdsro i forhold til den sidste travle planlægningsperiode. At vi nu har fået solgt tre EM- hovedsponsorater viser med alt tydelighed, hvor godt et brand dansk svømning er for øjeblikket. De store svømmenavne kommer til at trække overskrifter i alle danske medier i næste uge, og det er derfor godt set af vores sponsorer at lægge sig op af en høj medieinteresse - og det ikke bare i Danmark, udtaler Dansk Svømmeunions EM-projektleder, Jakob Staun.

Med sidstnævnte bemærkning refererer projektleder Jakob Staun til, at hovedsponsoratet indgået mellem Dansk Svømmeunion og Atea, er et samarbejde mellem Atea Danmark, Sverige, Norge og Finland. Ved EM i svømning i Jyske Bank BOXEN i næste uge vil medier fra talrige europæiske svømmenationer være repræsenteret – herunder også fra de lande i Norden og Baltikum, som Atea er repræsenteret i.

Foruden Atea er Energi Danmark og Alm. Brand Bank hovedsponsorer for EM i svømning.

For yderligere information:
Dansk Svømmeunion: Jakob Staun, projektleder for EM, mobil: 6168 7370, e-mail: js@svoem.dk
Atea: Torben Sørensen, marketingdirektør, mobil: 3078 0198, e-mail: torben.k.soerensen@atea.dk

Læs mere om Atea på www.atea.dk
Læs mere om EM og køb billet på eventens hjemmeside: www.herning2013.com

Fakta om Atea
Atea er den førende leverandør af IT-infrastruktur og beskæftiger omkring 6600 medarbejdere. Med 82 afdelinger fordelt over hele Norden og Baltikum har Atea en stærk lokal tilstedeværelse. Atea koncernen omsætter for omkring 21 mia. NOK og er noteret på Oslo Børs.


Fakta om EM på kortbane: 12. - 15. december i Jyske Bank BOXEN
- Op mod 600 af Europas stærkeste svømmere forventes at deltage ved mesterskaberne i Herning.
- Lotte Friis, Jeanette Ottesen Gray, Rikke Møller Pedersen, Mads Glæsner og 25 andre danske svømmere er udtaget til EM i Herning.
- Jyske Bank BOXEN bliver fyldt med vand: to midlertidige bassiner bliver opbygget i Jyske Bank BOXEN. Et bassin til konkurrencerne og ét opvarmnings-/afsvømningsbassin.
- 16.000 tilskuere i alt forventes at følge finaleafsnittene i Jyske Bank BOXEN over de fire konkurrencedage.
- Den officielle eventside, hvor også billetter kan købes: www.herning2013.com
- EM arrangeres i samarbejde mellem Sport Event Denmark, Herning kommune, Herning Svømmeklub og Dansk Svømmeunion.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937