0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nordiske Mesterskaber i Udspring 2013 - Dag 3

02-12-2013

Imponerende 14 medaljer fik de 9 danske springere med fra de Nordiske Mesterskaber i Kristianssand.

Af: Nomi Mortensen

Søndag, tredje og sidste dag ved Nordiske Mesterskaber og Nordiske Junior Mesterskaber, startede som de andre dage, tidligt! Det virkede som om at de danske udspringere ikke helt var klar på dagens udfordringer. Det er heldigvis sjældent, at udspringerne helt kikser deres spring, men det skete for ikke mindre end to af danskerne.

 

Martin Bang Christensen og Andreas Sargent Larsen, stillede op i Herre Synkron senior konkurrencen på tre meter-vippen. Alt her skal foregå så synkront som muligt for at score de høje karakter. Men uheldigvis lavede Martin et rigtig dårligt afsæt på sin tre-og-en-halv forlæns salto og kom ikke mere end 3 gange rundt, landede på benene og de måtte indkassere et nul for dette spring. Det var herefter umuligt at følge med de norske udspringere, som også vandt konkurrencen foran danskerne.

 

Drengene havde deres individuelle et meter konkurrence i gruppe B (14-15 år) til at rette op på tingene. De to finale-deltagere fra sommerens Europæiske Juniormesterskaber, viste at de klart er de bedste i Norden i deres aldersgruppe. De har hermed gjort rent bord i deres årgangsgruppe.

 

Gruppe C (13 år og yngre) piger skulle i dag springe tårn. Laura sprang flot i de første runder og lå til en medaljeplacering inden sidste runde. Hun var desværre dagens anden uheldige dansker, gled i sit afsæt og så var det umuligt for hende at udføre sin to-og-en-halv salto og medaljen smuttede fra hende i denne tætte konkurrence. Rebecca startede lidt nervøst, men sprang sig op og endte på en 6. plads.

 

Oskar Glenstrup var klar til revanche efter gårdagens skuffelse på tårnet. Nu var han klar til at forsvare de danske farver, i gruppe C drenge 3 meter, sammen med Malthe Thygesen. De svenske modstandere var for stor en mundfuld, men med en stabil præstationen var der ikke nogen tvivl om at tredjepladsen og derved bronzen var Oskars. Malthe sprang ligeså stabilt og fjerdepladsen var sikker.

 

Den sidste dansker i aktion var Kimmie Frydenberg, først i gruppe A (16-18 år), hvor hun koblede sig på de norske piger. Et kiks i halvanden baglæns hoftebøjet betød dog at de løb fra hende. I dagens sidste konkurrence, damer 3 meter, sprang Kimmie stabilt i et nådesløst felt af Nordiske seniorer. Kimmies pointsum var flot i forhold til hendes serie.

 

Konkurrencen her var ekstrem hård.

 

Efter tre dage i Norge, kan vi gøre status for de Nordiske Mesterskaber og Nordiske Juniormesterskaber.

 

Senior: 2 Sølv

Junior: 4 Guld, 5 Sølv og 3 Bronze


 






Cookieindstillinger