0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Nordiske Mesterskaber i Udspring 2013 - Dag 2

01-12-2013

Flere medaljer til Danmark på anden dagen ved de Nordiske Mesterskaber!

Af: Nomi Mortensen og Malene Klinksgaard

På andendagen ved Nordiske Mesterskaber og Nordiske Junior Mesterskaber åbnede Danmark konkurrencerne med en guldmedalje til Laura Valore i C piger (13 år og yngre) 1 meter. Rebecca Koerner debuterede i denne konkurrence og leverede en stabil indsats, hvilket resulterede i en 6. plads.

 

I morgen skal Laura og Rebecca på tårnet, hvilket bliver spændende at følge.

 

'I dagens anden konkurrence, C drenge (13 år og yngre) på tårnet, sprang Oskar Glenstrup en flot konkurrence. Det gjorde konkurrenterne også, men da de havde spring af højere sværhedsgrad, endte Oskar på en 4. fjerdeplads.

 

Oskar kan i morgen revanchere på 3 meter, hvor han tidligere har slået morgendagens konkurrenter.

 

Martin Bang Christensen og Andreas Sargent Larsen levede i dag op til forventningerne på tårnet for gruppe B (14-15 år), hvor de tog 1. og 2. pladsen. I dag byttede de dog placering, så det var Martin der i dag blev hyldet med den danske nationalmelodi.

 

Drengene tog sammen kampen op i senior synkron-konkurrencen på tårn, hvor de lagde rigtigt flot ud, men de tabte desværre med ganske få point til de meget rutinerede modstandere fra Norge.

 

Drengenes søndag byder på endnu to konkurrencer, hvor forventningerne igen er høje.

 

Kimmie Frydenberg havnede i dag i en svær dyst i gruppe A (16-18 år) 1 meter, mod flere stærke modstandere, og derfor måtte Kimmie se sig slået af sine nordiske modstandere.

 

Senere i dagens senior-konkurrence blev det ikke nemmere for Kimmie. Med indtil flere VM-deltagere i feltet, endte Kimmie her på en 7. plads.

 

Simon Mølgaard gik i dag ind i sin sidste juniorkonkurrence, A drenge (16-18 år) på 3 meter vippen, med godt mod. Det blev et brag af en konkurrence, hvor der blev leveret spring i særklasse og stemningen blandt publikum var medlevende gennem hele konkurrencen.

 

Simon satte personlig rekord med dagens præstation, men måtte i dette stærke felt nøjes med en 5. plads.

 

I senior-konkurrencen på 3 meter satte Simon sine spring bedre end i junior-konkurrencen og også her blev det til en 5. plads.

 

I morgen, på mesterskabernes sidste dag, tager Danmark igen kampen op om de sidste medaljer ved dette års NM/NJM.


 






Cookieindstillinger