Kursus den 1.-2. februar 2014. Tilmeld dig her.
Af: Mads JørgensenDansk Svømmeunion afholder førstehjælpsinstruktør kursus igennem Europæiske Råd for Genoplivning (ERC) den 1.-2. febrau 2014 i Farum.
Du vil blive uddannet instruktør i basal genoplivning, og brug af AED (hjertestarter). Kurset giver dig mulighed for at afholde kurser for op til 6 personer af gangen, og er en god mulighed for at udbrede kendskabet til genoplivning i din klub eller svømmehal.
På første dagen kommer du igennem et brugerkursus, som skal bestås tilfredsstillende igennem en afsluttende prøve.
Anden dagen er selve instruktørkurset, som indeholder forelæsninger om undervisningsmetoden på brugerkurset og praktiske øvelser med undervisningen på brugerkurset. På instruktør kurset vil du løbende blive vurderet.
Efter endt kursus skal du igennem 2 supervisioner, inden du selv må undervise.
Prisen for kurset er 5000 kr. for medlemmer og 6500 kr. for ikke medlemmer af Dansk Svømmeunion. Prisen indeholder undervisning, kursusmaterialer, forplejning på hele kurset og de to efterfølgende supervisioner.
Der er mulighed for overnatning i Farum. Hvis dette ønskes vil der komme et tillæg til forplejning.
Lars Jonsson fra Snejbjerg svømmeklub deltog sidste år, og udtaler:
"ERC instruktørkurset har været en rigtig god vej til, at kunne undervise andre i førstehjælp. Den effektive læringsmetode fra ERC providerkurserne går igen i instruktørkurset, og jeg følte hele vejen igennem, at jeg blev bedre og bedre klædt på til, at skulle være selvstændig ERC instruktør. Det efterfølgende supervisionsprogram hvor jeg stod som instruktør, med en erfaren instruktør bag mig, som både kunne støtte mig, og efterfølgende give feedback på min undervisning er prikken over i'et. Det er helt fantastisk at jeg på bare 11 timer, kunne gå fra at være førstehjælper, til også, på en effektiv måde, at kunne lære andre hjerte-/lungeredning og brug af hjertestarter, og samtidig udskrive bevis efter bestået kursus."
Er du interesseret, kan du tilmelde dig her