Det danske kvindevandpololandshold besejrede de Irske kvinder som en anden flok vikinger
Af: Anette Hansen & Jakob SchjødtKvindelandsholdet deltog i en lokal turnering i Dublin, Irland. Her mødte de fire lokale kvinde hold, og på trods af at landsholdet ikke har spillet meget sammen, så vandt de danske piger alle deres kampe.
De irske hold der var meget imponeret af vores piger. Det kom bag på dem at de danske vikinger var så gode.
De sidste to kampe gav megen træning og pigerne blev for hver kamp dygtigere og dygtigere til at finde hinanden. Det er et godt bredt landshold, så det var mange forskellige der scorede.
Dagbog fra landsholdsrejsen - af holdleder Anette Hansen
Fredag aften steg alle de danske landsholdspiger på flyet til Irland, spændte på om de ville få en omgang klø af de irske piger. Flyet var fyldt til bristepunktet med snakkende glade forventningsfulde mennesker og travle stewardesser, der mugede over, at der ikke var plads til håndbagagen. Det skulle dog ikke ødelægge pigernes gode humør og snart lettede flyet med kurs mod Irland.
Velankommet til Irland blev vi modtaget af tre irere, der fulgte os ud til en bus i ”Peter plys” farver til stor morskab for pigerne.
Så gik det ellers igennem Dublins gader i den for os forkerte side af gaden. Det at køre i den forkerte side af gaden kom også til at give os udfordringer på vores færden som fodgænger. Vores trafiksans blev fra at være automatiseret lige pludselig til, at vi skulle tænke os godt om, inden vi begav os ud på vejen.
Hotellet kom til at vise sig at være hyggeligt komfortabelt med en lækker morgen buffet med alskens lækkerier. Pigerne blev indkvarteret, så de kom til at være sammen med andre medspillere end dem de plejede at være sammen med, så truppen kunne blive rystet godt sammen.
Efter morgenmaden lørdag begav mange af pigerne sig ud for at shoppe og se lidt på Dublins hyggelige huse med farverige døre, de mange hestekøretøjer og dobbeltdækker busserne.
Omkring middag blev vi hentet af vores nye irske ven og hendes mand, som eskorterede os til svømmehallen.
Det første hold vi skulle spille imod var et meget ungt hold, der slet ikke kunne måle sig med de danske vikinger. Vi vandt 1-15 over dem.
Så kom kampen imod endnu et hold. De var klart bedre end det første irske hold, men stadig var de danske vikinger hurtigere i vandet og overrumplede irerne gang på gang.
Kampen sluttede med resultatet 5 – 20, hvor det var 10 af pigerne i den danske trup, der stod for scoringerne. Så det var ikke en enkelt mands hær, men en kamp hvor mange af pigerne viste de kunne score og havde potentiale, der kunne arbejdes med.
Efter kampen fik vi mad og drikke på en nærliggende bar med vores nye venner. De havde besluttet at ville vise os lidt af det irske natteliv, så selvom vi var trætte og mådeholdne fulgte vi med vores gæstfrie venner rundt på forskellige barer i Dublins gader. Så det blev over midnat inden vi så dyner.
Sang fra 268
Næste morgen mødtes vi alle foran værelse 268. Emma havde fødselsdag, så hun skulle vækkes med sang. Så hotelgæsterne har sikkert hygget sig i sengene til pigernes og en enkelt brummers(Sørens) fine sangkor.
Til morgenmaden havde Søren skaffet et stykke lagkage med lys til Emma, så hun fik lidt kage på dagen.
Tilbage i svømmehallen til de to sidste kampe
De sidste to kampe mødte vi lidt mere modstand, men pigerne var stadig langt overlegne. Igen var det ikke en enkelt mands hær, der klarede ærterne, men hele truppen der spillede sammen og lagde op til de mange mål.
En dansk målmand der tog rigtig mange skud og også reddede 5 meter skud. Så kampene sluttede igen med triumf til det danske landshold.
They are amazing
Kampen mod Glenalybn endte 8-14. kampen mod Donegal Diamonds endte 5 – 20.
Vores irske venner var imponerede af de danske piger. They are amazing. Så var det ellers ud til ”Peter Plys” bussen med fart mod lufthavnen, hjem til det danske land med gode oplevelser, et landhold der var rystet lidt mere sammen med en tro på at bjerge kan flyttes og overvindes i fælleskab.