0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Professionel vandpolospiller i Tyskland

04-10-2013

Kevin Sørensen er kun 18 år, og alligevel er det lykkedes ham, at få en kontrakt i den tyske vandpolo bundesliga DWL.

Af: Jakob Schjødt-Pedersen

Kevin Sørensen kommer fra Slagelse, hvor han har spillet vandpolo gennem mange år og har vundet det ene mesterskab efter det andet - både som junior og senior.

Han begynder med sin første kamp den 19. oktober sin professionelle karriere i den tyske klub SVV Plauen. De er lige rykket op i den bedste række, og har derfor brug for forstærkning.

Kevin Robert Sørensen spiller vandpolo

Via Oliver Ostermann i Berlin, fandt Kevin Sørensen sammen med Plauen. Her var Kevin til prøvetræning og var med i en lille turnering, og klubben fandt ud af at de gerne vil have ham på holdet fremover. Her bliver han én af tre udlændinge.
De skal spille 14 kampe i bundesligaen – hvor Plauen er i Gruppe B. med syv andre hold. Til foråret skal de bedst placerede hold spille om oprykning til Gruppe A.
Plauen ligger i det sydøstlige Tyskland mellem Dresden og Leipzig.

 

Kontrakten

Kevin Sørensen bliver ikke rig af sin første kontrakt. Den lyder på, at han får logi og delvis kost. Desuden får han et livredderjob i svømmeklubben, så han kan få lidt lommepenge. Desuden får han gratis adgang til træningsfaciliteter.

 

Peugeot i Slagelse er sponsor for vandpolospiller Kevin Sørensen

Transporten til og fra Danmark betaler hans lokale Peugeotforhandler i Slagelse. De sponserer også en bil til ham, når han er i Danmark.

 

Har ikke haft tysk

Flere andre Slagelsespillere har været i Frankrig for at spille professionel vandpolo. Dén drøm har Kevin Sørensen også. Han har haft fransk i skolen - men aldrig tysk!
Nu tager han intensive tysktimer så han kan nå, at lære lidt inden han skal spille wasserball.

 

Spillerlicensen har været et godt stykke tid undervejs, da den skulle omkring både det tyske vandpoloforbund (DWL), den europæiske svømmeorganisation LEN, og Dansk Svømmeunion. Her er det nu godkendt og registret, at Kevin spiler i Plauen.

”Det er en omstændelig proces” fortæller Kevins far Esben Sørensen, der også er hans manager i denne sag. ”Men nu ser det ud til at lykkes”. Kevin var tidligere på året en tur i Nice for at mødes med den sydfranske klub – men det kom der ikke noget ud af.

 

Kevin Sørensen er født på Tahiti, men blev som ganske lille adopteret til Danmark. Han kom på Slagelses divisionshold som 12 årig, og er naturligvis også på det danske vandpololandshold.

 

Flere proffer

Danmark har også Nicolaj Villadsen ude som professionel vandpolospiller. Han kommer fra Odenseklubben OLSF, men spiller nu i den serbiske hovedstad Beograd.

Læs om Nicolaj Villadsen her

 

 

Følg Dansk Vandpolo på Facebook


 






Cookieindstillinger