0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Hjertestarterdagen d. 16. oktober

02-10-2013

Dansk Svømmeunion støtter op om hjertestarterdagen

Af: Mads Jørgensen

 Hvert år får ca. 3500 danskere hjertestop uden for hospital, og ca 10 % af disse overlever. Mange flere kan overleve, hvis der bliver givet tidligere hjerte-lunge-redning og brugt en hjertestarter. Hjertestarterdagen skal skabe opmærksomhed blandt børn og voksne i hele Europa, om vigtigheden af at kunne træde til med hjælp, hvis en person falder om med hjertestop. Dagen skal samtidig få flere danskere til at lære hjertelungeredning (HLR) og bruge en hjertestarter (AED), så der er flere, som fremover overlever hjertestop uden for hospital i Danmark.

 

Dansk Svømmeunion opfordrer alle medlemsklubber til, at sætte fokus på dagen og vigtighed i, at kunne hjælpe andre. Hvordan I vil gøre det, er helt op til jer – så der er åbent for kreative idéer. Svømmeklubben kan eksempelvis lave hjerte-lunge-redning i svømmeundervisningen eller undervise forældrene imens børnene er til svømmeundervisning.

Læs mere på hjertestarterdagen.dk eller kontakt Udviklingskonsulent Mads Jørgensen på 4439 4454 eller mj@svoem.dk , hvis I vil høre mere. 


 






Cookieindstillinger