For første gang i mange mange år har Danmark et ungdomspige landshold i vandpolo.
Det er oven i købet ret godt!
Pigerne fik deres debut mod det tyske ungdomsklubhold ETV fra Hamburg. Flere af de tyske spillere spiller i Bundesligaen og ETV hører til blandt de bedste ungdomshold i Tyskland. Så det var en god, men svær modstander at starte mod.
De danske piger gjorde det godt. Naturligvis præget af ikke, at have spillet den slags kampe før og, at den tyske spillestil er hårdere end den danske, men en rigtig god debut.
Første kamp blev tabt 8-12, efter at have fulgt godt med, så løb Hamburg af med sejren til sidst.
Anden kamp endte uafgjort 8-8 ! Tempoet var meget højere, nervøsiteten forsvundet og selvtilliden styrket.
Den tyske træner var meget begejstret og de danske piger tager til Hamburg til januar for at få revanche.
Holdet som spillede mod Hamburg havde spillere med fra seks forskellige klubber hvilket tyder på en stor bredde. Følgende klubber var repræsenteret - OSLF, Lystrup IF, Herning, KVIK, Tommerup Svømmeklub og Kolding Svømmeklub.
Holdet bestod af:
Asta, Julie, Randi, Freja, Sille, Louise, Pernille, Asta, Laura, Eva, Cecillie, Julie, Nadia, Kathrine, Caroline
For yderligere oplysninger om vandpolo for piger, kontakt landstræner Søren Dietz Elmstrøm på mail: waterpolodk@svoem.dk