0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Oplev Europamesterskaberne i IRB (”speedway til vands”) på Amager Strand

18-09-2013

Der bliver run på, når det går løs på lørdag. 

Af: Nora Thomsen

Der bliver afholdt Europamesterskaber i Inflatable Rescue Boat (IRB) lørdag, den 21. september på Amager Strand, hvor danske kystlivreddere vil kæmpe imod andre europæiske kystlivredderhold i denne disciplin af konkurrencelivredning. 

IRB er en disciplin inden for konkurrencelivredning, hvor de deltagende hold konkurrerer om hurtigst at redde et menneske op af vandet fra en gummibåd. Til EM bliver der dystet i fire discipliner, og kernen i alle disciplinerne er sikkert og hurtigt at kunne sejle ud og hente en levende person i vandet.


Arkivfoto.

Europamesterskaberne bliver afholdt lørdag i tidsrummet 10.00 – 17.00. Og det er på Amager Strand ved strandstation nummer 5, konkurrencerne finder sted.
I alt 13 forskellige klubhold repræsenterende seks nationer inklusive Danmark vil kæmpe det bedste, de har lært, når det går løs på lørdag. Og der bliver fart over feltet, for i IRB gælder det om at kunne agere hurtigt og sikkert, når en person skal reddes op af vandet.  

Læs meget mere om mesterskaberne på eventsiden, hvor der også optræder et detaljeret program for dagen - www.copenhagen-irbmeet.dk

Om konkurrencelivredning
Konkurrencelivredning startede i Australien, menhar efterhånden spredt sig til det meste af verden, og også danske kystlivreddere har taget sporten til sig. Konkurrencelivredning er en sport på linje med svømning, og bliver dyrket af kystlivreddere, for at styrke og forbedre færdighederne indenfor livredning.

Muligheden for at konkurrere på disse færdigheder er vigtig for de danske kystlivreddere, således de altid er parate, skulle en nødstedt have brug for hjælp. Heldigvis hører det dog til sjældenhederne, at redningsaktioner i båd finder sted, når kystlivredderne patruljerer på de danske badestrande.

IRB-konkurrencer, som udgør en del af konkurrencelivredningen som sport, dyrkes i klubber i mange europæiske lande. I Danmark er der imidlertid endnu ikke tradition for denne særlige del af konkurrencelivredningen. Således er det her hjemme kun hos TrygFonden Kystlivredning, at kystlivredderne træner sig op til Europamesterskaberne via deres virke som kystlivreddere og i deres fritid. Holdene fra TrygFonden Kystlivredning har derfor trænet hele sommeren, og er nu klar til at tage kampen op, når det for alvor går løs på lørdag.

Kontaktperson:
For yderligere information kan Michael Iwersen, stævneleder for EM i IRB, kontaktes på mobil: 3035 8188.


 






Cookieindstillinger