0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Sixt Danmark bliver partner for EM i svømning

31-07-2013

Deltagerne ved EM i svømning bliver godt kørende.

Af: Nora Thomsen

Deltagerne ved EM i svømning bliver godt kørende; Sixt Danmark ny partner for EM i svømning.

Dansk Svømmeunion er i samarbejde med Herning kommune og Sport Event Denmark værter for EM på kortbane, der afvikles i Jyske Bank BOXEN i Herning den 12.-15, december 2013.

 

Dansk Svømmeunion har indgået en partneraftale med biludlejningsfirmaet Sixt Danmark, der indgår i eventen som Official Event Supplier. Sixt stiller et større antal personbiler og minibusser til rådighed til VIP-kørsel under EM i svømning.



 

Sixt er et af Danmarks største biludlejningsfirmaer med afdelinger i de største danske byer og lufthavne: blandt andet København, Aalborg, Billund og Århus. Sixts Danmarkskort går helt fra Aalborg i nord til Kolding i syd og videre til København og Køge i øst. Sixt har en stor og varieret bilflåde og tilbyder i udvalgte byer attraktiv mini-leasing uden binding og opstartsgebyr. 

 

For Dansk Svømmeunion er det en lettelse at have en aftale vedrørende transport på plads i forbindelse med den store svømmebegivenhed til december.

- Dansk Svømmeunion er glade for at byde Sixt velkommen som partner for EM.

Aftalen betyder, at vi kan præsentere en stærk national virksomhed, som også har interesser på den europæiske bane. Dette partnerskab er med til at skabe optimale rammer for de sportslige præstationer i Herning, siger Jakob Staun, eventmanager for EM i svømning. 

 

Hos Sixt er der stolthed over at have indgået et samarbejde med Dansk Svømmeunion.  

- Sixt Danmark A/S er stolte af, som partner, at kunne støtte dansk svømning og Dansk Svømmeunion. Vi glæder os til at bidrage med formidabel mobilitet og behagelige transportoplevelser fra a-z – og ikke mindst at kunne tilbyde særlige rabatter til Dansk Svømmeunions medlemsforeninger, udtaler administrerende direktør, Philip Schack.

 

Dansk Svømmeunion glædes over den opmærksomhed og interesse, der allerede nu udspringer af eventen, hvor Danmark har medaljeforventninger til topsvømmere som Lotte Friis, Jeanette Ottesen Gray og Rikke Møller Petersen, men derudover er der også en lang række outsidere til medaljeræset i den store gruppe unge danske talenter. 

- Ved det første internationale seniormesterskab på hjemmebane håber vi at kunne høste frugterne af det stenhårde arbejde Dansk Svømmeunion ligger bag begivenheden, lyder det fra Jakob Staun, eventmanager for EM i svømning.  

 

Aftalen også gunstig for Dansk Svømmeunions medlemsforeninger

Aftalen mellem Dansk Svømmeunion og Sixt inkluderer også en særlige rabat for unionens medlemsforeninger. Således vil svømmeklubberne fra nu og frem til EM i december kunne leje biler hos Sixt til favorable rabatpriser.

 

For yderligere information: 

Dansk Svømmeunion: Jakob Staun, eventmanager, Dansk Svømmeunion, mobil: 6168 7370, e-mail: js@svoem.dk

Sixt Danmark A/S: Tine Rønnest Knapp, marketingkoordinator, Sixt Biludlejning, telefon: 4220 0601, e-mail: tk@sixt.dk

 

Læs mere om Sixt Danmark A/S på hjemmesiden: www.sixt.dk

 

Fakta om EM - 12.-15. december i Jyske Bank BOXEN

Op mod 600 af Europas allerstørste svømmere forventes at komme til Herning.

Lotte Friis, Jeanette Ottesen Gray, Rikke Møller Pedersen og op mod 15 – 20 andre danske svømmere forventes at blive udtaget til kortbane-mesterskaberne.

Jyske Bank BOXEN bliver fyldt med vand: to midlertidige bassiner bliver stillet op på gulvet i BOXEN. Et bassin til konkurrencerne og ét opvarmnings-/afsvømningsbassin.

16.000 tilskuere i alt forventes at følge finaleafsnittene i BOXEN over de fire konkurrencedage.


Event-hjemmeside: www.herning2013.com

Billetsalg: Billetnet via www.herning2013.com


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion