0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Forventninger om medaljer til de danske svømmere ved EJM

08-07-2013

Ifølge talentudvikler Michael Hinge bør det kunne blive til tre - fem medaljer.

Af: Nora Thomsen

Fra på onsdag, den 10. juli til og med søndag, den 14. juli afholdes Europamesterskaberne for juniorer i svømning i den polske by Poznan.
 
Det danske hold udgøres af i alt 11 juniorsvømmere – henholdsvis fire piger og syv drenge.
 
Talentudvikler tror på tre - fem medaljer
Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, som vil være at finde ved bassinkanten i Poznan, har store forventninger til danskernes formåen.
- Jeg har forventninger til hele holdet generelt og vil mene, at vi resultatmæssigt bør kunne komme hjem med et sted mellem tre – fem medaljer, udtaler Michael Hinge, talentudvikler i Dansk Svømmeunion.
Særlige forventninger knyttes der til drengegruppen, som hovedsageligt består af den stærke årgang af drenge, der er født i 1995, deriblandt Magnus Westermann (Herlev), Daniel Steen Andersen (Horsens) og Morten Bak Hansen (A6/JGI Svømning). Alle navne, som klinger velkendt i de flestes ører. Forventningen er, at disse svømmere også efter EJM, er navne, der internationalt vil give genlyd. I hvert fald ser det ud til på ranglisterne, at disse svømmere, i flere discipliner, kan gøre sig gældende i topstriden.

Det samme gælder for Julie Levisen (Aalborg), der ser ud til at kunne gøre sig gældende i pigernes sprintdistancer: 50 og 100 m fri.

Endelig er der, som noget nyt i år, indført mixholdkapper, hvor der skal stilles med to af hvert køn. Danmark stiller til start i 4 x 100 fri mix, og igen er et forsigtigt bud, at der er mulighed for at gøre god figur og blande sig i topstriden.

Klare udmeldinger forud for mesterskaberne
De seneste år har Danmark været tydelig i EJM billedet, særligt takket være stærke individuelle præstationer, på få svømmere, men i år kan disse forventninger spredes ud på flere, og dermed også på holdkapperne.
Som det har været nævnt ved tidligere lejligheder er EJM, uagtet konkurrencens vigtighed, fortsat en læringsplatform. En platform, hvor svømmerne får mulighed for at tillære sig værdifuld viden i aller skarpeste konkurrence. Viden, som svømmerne skal bruge på deres videre færd i det internationale svømmemiljø.

Det danske hold
Drenge:
Magnus Westermann, Herlev.
Morten Bak Hansen, A6/JGI Svømning.
Daniel Steen Andersen, Horsens.
Anton Bromer, AGF.
Christian V. Rasmussen, OSK/Swim Team Odense.
Jacob Severinsen, Viborg.
Lasse Pitioni, A6/JGI Svømning.

Piger:
Julie Levisen, Aalborg.
Emilie Beckmann: Tune I.F./GTI
Megan Forslund Hansen: Triton Ballerup.
Lise-Lotte Larsen Bentin: Sigma Swim Allerød.

Trænere og Ledere
Michael Hinge, talentudvikler, Dansk Svømmeunion.
Mads Hjorth, supporttræner, AGF.
Eyliefur Johannesson, klubtræner, Aalborg.
Mick Steen Nielsen, klubtræner, Herlev Svømning.
 
Konkurrencerne forløber alle fem dage med indledende afsnit klokken 09.00 og finaleafsnit klokken 17.00.

Den officielle hjemmeside: http://www.ejc2013poznan.eu/

Program

Resultater vil være at finde på:
http://www.ejc2013poznan.eu/?q=live

For yderligere information henvises til talentudvikler, Michael Hinge, der kan kontaktes på mobil: 2049 5706.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger