0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tørsvømning: Deltag i sjov fotokonkurrence

11-06-2013

Indsend et foto af hvordan tørsvømning ser ud i dit univers.

Af: Nora Thomsen

Hjælp os med at skabe synlighed om vigtigheden af, at skoleelever skal lære at svømme i vand. De bedste billeder bliver præmieret med fede svømmepræmier. Læs mere om kampagnen, præmierne og se de først uploadede billeder på allesvømmer.dk

 

 

Hvordan deltager jeg?

Du deltager ved at dele dine tørsvømningsbilleder på Instagram - hashtag (#) #allesvømmer.

Har du endnu ikke installeret Instagram, kan du se instruktion nedenfor.

 

Dansk Svømmeunion drager i denne uge til Folkemødet på Bornholm, hvor landets meningsdannere og beslutningstagere er samlet. Flere kommuner vil indføre besparelser på skolesvømning, så elever undervises i svømning i et klasselokale. Vi sætter fokus på, at svømning skal være i vand – det kan redde liv.

 

De bedste svømmehilsner fra

Dansk Svømmeunion

 

Instruktion til Instagram/Fotokonkurrence

1. Hent og download Instagram App'en fra Apple iStore eller Google Play (Android).

2. Opret dig som bruger via "tilmeld". Er du allerede bruger, logger du ind i bunden af skærmen.

3. For at oprette dig, skal du tilføje din e-mailadresse, vælge et brugernavn og finde et password. Du kan også bruge dit telefonnummer og uploade et billede af dig selv. Vælg et foto fra din telefon/tablet, eller tag et nyt. Klik på ‘Done' i toppen, når du er færdig.

4. Hvis du vil uploade et billede, gøres det via det lille kameraikon i bunden af din skærm. Det er muligt at tage nye billeder eller vælge nogle, som allerede ligger på telefonen. Herefter kan du vælge at beskære billedet, vælge mellem forskellige typer belysning og indsætte en ramme omkring dit billede (billedet bliver gemt i dit kamera på telefonen).

5. For at deltage i konkurrencen skal du efter at have taget billedet hashtagge det: #allesvømmer. Du kan også vælge at tilføje en beskrivelse til billedet.

6. Andre brugere kan søge på dine hashtags. Din profil vil komme op, hvis du har benyttet det søgte hashtag. Ønsker du at tagge en person i billedet, ligesom på Facebook, skriver du @ efterfulgt af brugernavnet på den ønskede person. For eksempel: @navn

7. Del dit billede med dine venner på Facebook og følgere på Instagram.

Send endelig denne mail videre til svømmeinstruktører, holdeledere og medlemmer – alle kan deltage! 


 






Cookieindstillinger