Det officielle billetsalg åbner den 26. marts.
Af: Caroline KleemannTirsdag den 26. marts åbner det officielle billetsalg til EM i svømning den 12.-15. december 2013 i Jyske Bank BOXEN i Herning.
Billetsalget udbydes via Billetnet.dk og på vores hjemmesider www.svoem.org , www.svoem.dk og den officielle eventside www.herning2013.com.
Billetsalget er åbnet - klik her for at købe billet.
I første omgang markedsfører vi primært billetsalget overfor jer klubber, mens vi venter til den 4. april med at markedsføre billetsalget over for resten af landet.
De officielle billetkategorier og priser er som følger:
Billettyper og priser*:
Billet til indledende afsnit: 100,00 kr.
Billet til finaleafsnit: 150,00-250,00 kr.
Dagstilbud (indledende og finale afsnit): 200,00-300,00 kr.
Partout tilbud (alle dage og alle afsnit): 600,00-1000,00 kr.
* Billetnet tillægger et gebyr per billet. Priserne ovenfor er oplyst ekslusiv gebyr.
Som medlemsklub af Dansk Svømmeunion bliver der sendt et direkte link til billetsalget. Linket bliver sendt til den kontaktperson i jeres klub, som vi har i vores administrationssystem. Via linket er det muligt at købe dagstilbud og partout tilbud til rabat priser – det vil sige billigere end de officielle billetpriser oplyst ovenfor.
Klubpakketilbud
Det vil fortsat være muligt at bestille klubpakker til EM svømmecampen.
Klubpakken indeholder følgende:
• Billetter til B kategori siddepladser til finaleafsnit fredag, indledende afsnit lørdag og søndag og finaleafsnit lørdag og søndag.
• Overnatning i tilstødende hal til Jyske Bank BOXEN i Messecenter Herning. Hallen vil blive opdelt i rum, og der er bad og toiletfaciliteter. Der bliver desuden oprettet biografområde med plads til 300 personer og sofa-lounge med spilleområde. I medbringer selv madrasser og soveposer.
• Forplejning fra fredag eftermiddag til og med frokost søndag. I alt otte måltider.
Prisen for klubpakken er 2075,00 kr. inkl. gebyrer per person.
Procedure for klubpakkebestilling
• Indsend en mail til projektleder Jakob Staun på js@svoem.dk, hvor I angiver hvor mange klubpakker, I ønsker at bestille. Angiv desuden oplysninger på kontaktperson, og hvortil faktura skal fremsendes.
• MCH Messecenter Herning opkræver betaling for klubpakker via faktura. Klubpakkerne er først gældende, når betalingen er gennemført.
• Klubpakkerne sælges kun til B kategori siddepladser. Se over Jyske Bank BOXEN med angivelse af kategori B siddepladser.
I sørger selv for transport til og fra Herning, samt under jeres ophold.
Vi glæder os til at se Jer i Jyske Bank BOXEN!