0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Velkommen til administrationschef og NTC-cheftræner

01-03-2013

Lene Krüger Villumsen og Shannon Rollason er nu en del af SVØM-teamet.

Af: Nora Thomsen

I dag, fredag, den 1. marts, byder Dansk Svømmeunion velkommen til to nye kollegaer på kontoret i Farum.

Således starter Lene Krüger Villumsen i en nyoprettet stilling som administrationschef og australske Shannon Rollason i stillingen som NTC-cheftræner.

Lene Krüger Villumsen
Lene Krüger Villumsen kommer fra en stilling som Financial Director hos Q-Park Danmark, hvor hun har været ansat siden 2008. Som titlen indikerer, har Lene solid erfaring indenfor de fleste facetter af økonomi og økonomistyring. Lene har stået bag opbygningen af flere økonomiafdelinger og har varetaget projektlederrollen i forbindelse med implementering af nye IT-systemer og centralisering af administrative funktioner.
Hos Dansk Svømmeunion bliver Lenes overordnede fokus at sikre en effektiv, professionel og dynamisk ledelse af den fælles administration og i relation hertil, indgå i administrationens strategiske samt taktiske og operationelle beslutninger. Det bliver eksempelvis Lenes ansvar at stå for økonomistyringen – herunder månedlige rapporteringer, årsregnskaber og budgetter. Lene vil også være den, der varetager opgaven at holde øje med, at beslutninger truffet af bestyrelsen og direktøren, der relaterer sig til administrative opgaver, iværksættes.


Lene Krüger Villumsen er 43 år og bor sammen
med sin mand i Birkerød.

Lene kan kontaktes på telefon: 4439 4471 og på e-mail: lkv@svoem.dk

Shannon Rollason
Dansk Svømmeunions nye NTC-cheftræner, Shannon Rollason, er netop ankommet til de kølige skandinaviske breddegrader fra ”downunder” - 
nærmere betegnet Canberra. Her er Shannon rejst fra et job som træner ved Australian Institute of Sport, som er det australske svømmeforbunds pendant til det danske NTC på Bellahøj.
Som NTC-cheftræner bliver det Shannons job at være ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af den daglige træning på NTC - og det med det overordnede mål, at opnå et højt internationalt niveau resulterende i internationale topresultater.
Allerede den forestående weekend vil Shannon kigge forbi Østdanske Langbanemesterskaber og opleve dansk konkurrence- og elitesvømning med egne øjne.



40-årige Shannon Rollason – Dansk Svømmeunions
nye NTC-cheftræner.

Shannon vil i den første periode være bosiddende i en lejlighed på Østerbro indtil den øvrige familie, som består af hustru og to børn, flytter til Danmark til sommer.

Shannon kan kontaktes på mobil: 2920 6158 og på e-mail: shr@svoem.dk

Dansk Svømmeunion byder Lene og Shannon velkommen i teamet og håber, at alle vil tage godt imod dem.

Dansk Svømmeunion


 






Cookieindstillinger