Thomas Skov fra DR3 på besøg med "drengene fra Monte Carlo".
Af: Sidsel HomannSøndag, den 3. februar kan du opleve Thomas Skov og drengene fra Monte Carlo live i en ultimate fight om, hvem, der er bedst i synkronsvømning!
De tre har været gennem hård træning op til konkurrencen, som skal endeligt afgøre, hvem, der bedst holder sig oven vande. I konkurrencen får du mulighed for at se dem udfolde smidighed, ynde, styrke og udholdenhed, når de tre svømmer deres program.
Indslaget er en del af DR3's "Thomas Skovs sportsprogram" og optages som afslutning på ABCD-turneringen i synkronsvømning søndag, den 3. februar klokken 13.00 i Øbrohallen. Der er gratis adgang for tilskuere, som også er velkomne til at overvære resten af stævnet, som starter klokken 10.15.
På vegne af Synkrosektionen
Sidsel Homann