0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Paulus Wildeboer overrakt Dansk Svømmeunions æresbevis

23-01-2013

Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med en afskedsmiddag onsdag for hollænderen.

Af: Nora Thomsen

 

Det er fire år siden, at hollandske Paulus Wildeboer overtog landstrænerjobbet i Dansk Svømmeunion efter australieren Mark Regan. Og om få dage slutter samarbejdet, når Paulus og hustruen Winnie flytter downunder og starter et nyt svømmekapitel ved Swimming Queensland og Australian Swimming.

Afslutningen på de fire års samarbejde blev markeret ved en hyggelig afskedsmiddag onsdag aften for den 59-årige hollænder på en restaurant i København.
Her var 22 gæster samlet fra såvel bestyrelse og administration i Dansk Svømmeunion, svømmerne på NTC samt repræsentanter fra Team Danmark. En dejlig aften, hvor der blev overrakt gaver, holdt taler og hyggesnakket over bordene.

Som en særlig gestus overrakte formand for Dansk Svømmeunion, Kjeld Egebo, SVØMs æresbevis til Paulus.
I sin tale takkede formanden for fire års flot indsats for dansk elitesvømning og lykønskede samtidig med det nye – uden tvivl – meget spændende job i Australien.

Oven på sin tale overrakte formanden SVØMs æresbevis på vegne af bestyrelsen – en æresbevisning, som udtryk og påskønnelse for en særlig indsats for dansk elitesvømning gennem fire år.


Paulus Wildeboer sammen med formand Kjeld Egebo onsdag aften.

Paulus modtog prisen med stor glæde og takkede for hædren. Med til prisen fulgte et lille årskrus samt diplom.

Paulus og Winnie Wildeboer flytter til Australien primo februar, når DM-H, årgangsklassen, er afsluttet. Dette mesterskab er vigtigt for Winnie at få med før afrejsen qua sit trænerjob i SIGMA SWIM.


 






Cookieindstillinger