0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VKM, søndag indledende: Rikke klar til finalen i 200 m brystsvømning

16-12-2012

Også Jeanette og Mads er med i finaler søndag aften.

Af: Nora Thomsen

Vi er nu nået til sidstedagen af Verdensmesterskaberne på kortbane i Tyrkiet.

I søndagens indledende afsnit lykkedes det for Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, at svømme sig ind på en samlet andenplads i indledende 200 m brystsvømning i tiden 2.18,65. Et fint kontrolleret løb af danskeren, som vi nu kan se frem til at følge i finalen på denne distance søndag aften.

Med i damernes indledende 200 m fri svømning, var både Lotte Friis, Sigma Swim Allerød/Nice, og Mie Ø. Nielsen, Aalborg. De to danskere slutter som henholdsvis nummer ni og 10 i tiderne 1.56,17 til Lotte og 1.56,36 til Mie.
Ærgerligt med disse placeringer lige præcis uden for finalen, men desværre var marginalerne ikke på danskernes side her søndag morgen. De står nu i stedet anført som henholdsvis første og anden reserve til aftenens finale.
 
I søndagens finaleafsnit, som begynder klokken 18.00 dansk tid, kan vi, foruden Rikke Møller Pedersen i 200 m brystsvømning finalen, også glæde os til at skulle følge Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/NTC, i finalen i 50 m fri samt Mads Glæsner, VI39/VAT-CPH, i 1500 m fri finalen. Med på denne maraton-distance er også Pál Joensen fra Færøerne.

Således venter forude endnu et brag af et finaleafsnit, hvor alt kan ske. Danmark er i skrivende stund oppe på ikke mindre end syv medaljer ved disse mesterskaber. Mon antallet øges i aften? Det bliver vi meget klogere på om nogle timer.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Under VM på kortbane bedes al pressekontakt til holdet rettet til sportschef Mikkel von Seelen på mobil: 2920 6160.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937


 






Cookieindstillinger