0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VKM onsdag aften: Nordisk rekord og to danskere videre til finaler

12-12-2012

Mie og Rikke er klar til finaler torsdag

Af: Nora Thomsen

I onsdagens finaleafsnit ved VM på kortbane i Istanbul svømmede unge Mie Ø. Nielsen en helt forrygende semifinale i 100 m rygsvømning i nordisk rekordtid: 57,15. Således forbedrer Aalborg-svømmeren her sin egen nordiske rekord på distancen – sat ved DM på kortbane tidligere på måneden - med lige præcis 1/100 sekunder. Den stærke tid rakte samtidig til en flot samlet førsteplads i aftenens semifinaler og der er således lagt op til en virkelig spændende finale på distancen i morgen, torsdag.

 

I damernes semifinale i 50 m brystsvømning blev det til en delt femteplads for Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, sammen med den australske svømmer, Sarah Katsoulis, i tiden 30,19. Rikke er her blot 1/100 sekunder fra sin danske rekord, som blev sat tilbage i 2009.
Med en delt femteplads er danskeren nu klar til finalen på denne distance torsdag aften.

I damernes 4 x 200 fri holdkap-finale lykkedes det endnu engang for de danske svømmere at sætte dansk rekord. Således forbedrede holdet her rekordpræstationen fra indledende afsnit med yderligere 4,29 sekunder i den nu nye danske rekordtid: 7.47,04. Tiden rakte til en samlet syvendeplads i aftenens finale.

Holdet bestod af:
Lotte Friis, Sigma Swim Allerød/Nice: 1.55,93.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice: 1.56,81.
Katrine Holm Sørensen, Esbjerg Svømmeklub/NTC: 2.00,57.
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 1.53,73.

Guldet gik her til USA i tiden 7.39,25.
Sølv til Ruslang i 7.42,77.
Bronze til Kina i tiden 7.43,26.

I morgen, torsdag, begynder indledende afsnit klokken 09.00 dansk tid. Her kan vi blandt andet glæde os til at skulle følge Jeanette Ottesen i indledende 50 m butterfly. I morgen aften har vi endvidere Lotte Friis med i finalen på 800 m fri.
Således en absolut spændende konkurrencedag i vente, set med danske øjne.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

Under VM på kortbane bedes al pressekontakt til holdet rettet til sportschef Mikkel von Seelen på mobil: 2920 6160.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937