På andendagen ved de Nordiske Mesterskaber og Nordiske Junior Mesterskaber i udspring fortsatte de gode danske resultater.
Af: Victore Valore
Fra morgenstunden blev det dansk triumf i herre synkro 3 meter, hvor det danske par Gustav Friislund Sundgaard og Daniel Klein tog et sæt sølvmedaljer med 294,69 point.
Herefter gik dagen over i årgangskonkurrencerne hvor Danmark åbnede med både guld og sølv i gr. C drenge på tårn. Det blev et tæt opgør mellem Andreas Sargent Larsen (293,70 point) og Daniel Nybro Sørensen (288,65).
Gr. B drenge skulle lørdag kæmpe på tårnet, en disciplin hvor der var store forventninger til både Martin Bang Christensen og Gustav Friislund Sundgaard. Gustav, der ikke ramte dagsformen ved fredagens konkurrence, viste hvor stærk han er på tårnet med en guldmedalje til 366,10 point. Martin fulgte trop med 340,80 point og tog således sølvmedaljen foran finske Juho Junttila.
I herrerækken blev det et opgør imellem stærke profiler fra Norge og vores egen Daniel Klein. Opgøret mellem Espen Bergslien, Eirik Valheim og Daniel var tæt og intet var givet førend sidste runde det endte med danske senior-sølv for 356,60 point, slået af Eirik der sluttede med 375,90 point.
Dagens sidste konkurrence, og danske medaljesæt, var senior synkro tårn konkurrencen hvor Martin Bang Christensen og Andreas Larsen gav god kamp til de ældre norske springere Daniel Jensen og Filip Devor. Andreas og Martin høstede 294,78 point hvilket rakte til et sæt sølvmedaljer.
Ved indgangen til tredje og sidste dage ved Nordiske Mesterskaber har vi stadigvæk appetit på flere medaljer og det skal blive spændende og se hvordan det indfries...
For yderligere oplysning kontakt:
Nomi Mortensen, Eliteansvarlig - 20 93 97 39 eller nomi@odense-udspring.dk
Victor Valore, Sektionsleder - 25 37 69 14 eller victor.valore@gmail.com
Foto: Victore Valore